Mødedato: 21.04.2026, kl. 16:30
Mødested: Se mail

Genrefordeling på frie midler og indstillingsgruppe

Musikudvalget skal tage stilling til genreinddeling for de frie midler. Herudover skal udvalget tage stilling til om den nye genredeling betyder, at indstillingsgrupperne skal ændres, og i givet fald hvordan. 

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning indstiller

  1. at Musikudvalget tager stilling til udkast til genreinddeling for de frie midler
  2. at Musikudvalget, på baggrund af beslutning af genreinddeling for de frie midler, tager stilling til eventuel ændring af indstillingsgrupperne.

Problemstilling

Det tidligere Musikudvalg ønskede at videregive deres arbejde med en opdateret genrefordeling på ansøgninger til de frie midler. 

Det tidligere Musikudvalg opfordrede til, at den ændrede genrefordeling på de frie midler implementeres i honorarstøtteordningen, således at dataerne kan sammenlignes. 

Musikudvalget besluttede på mødet den 11. marts 2026, at de nedsatte indstillinsgrupper, på baggrund af drøftelser om fordeling af ansøgninger på genrer, skulle tages op til revidering på et kommende møde, 

Løsning

Musikudvalget skal tage stilling til, om det tidligere Musikudvalgs forslag om ændring af genreopdeling for de frie midler kan godkendes.

Kategorier:

Rytmiske genrer

  • børn
  • Improvisations- og kompositionsmusik
  • folk og roots
  • Jazz - swing-modern-latin
  • Rock - blues - metal
  • Pop, Singer song writer
  • Hiphop/Rap
  • RnB, soul
  • Elektronisk

Klassiske genrer

  • børn
  • improvisations- og kompositionsmusik
  • Tidlig musik 
  • Renæssancemusik
  • Barok
  • Klassisk
  • Romantisk
  • 20. Århundrede 
  • Ny musik 
  • Installation/lydkunst

Musikudvalget skal tage stilling til, om der på baggrund af ændring af kategorierne for genrer på de frie midler, skal ændres i indstillingsgrupperne, som på nuværende tidspunkt er opdelt i klassisk og rytmisk. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning opdatere den digitale ansøgningsblanket for de frie midler. 

Til top