Mødedato: 21.04.2026, kl. 16:30
Mødested: Se mail

Spillestedsrundtur

Musikudvalget skal tage stilling til program for spillestedsrundtur den 3. juni 2026. 

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Musikudvalget beslutter program for spillestedsrundturen den 3. juni 2026. 

Problemstilling

Spillestedsrundturene har bl.a. til formål at besøge honorarstøttede spillesteder i København.

De tidligere Musikudvalg har besøgt følgende spillesteder:

Jolene, Råhuset, Flere Fugle/Demokratigarage, World Scene Platform, Den Anden Side, Drop Inn, Musikforeningen Live Jazz på Jazzcup, Paradise Jazz, La Fontaine, Charlie Scotts, KB Hallen, VEGA, ALICE, Bremen, H9, Foreningen Studenterhuset, Tranquebar, Koncertkirken, Cafe Blågårds Apotek, Mayhem, Osramhuset, Stengade, Rust, Huset-KBH, Mojo Blues Bar og Pumpehuset.

Løsning

I forbindelse med godkendelse af mødeplan for 2026, godkendte Musikudvalget, at der gennemføres en spillestedsrundtur den 3. juni 2026. 

Det tidligere udvalg planlagde i slutningen af deres periode en spillestedstur til henholdsvis BRØK og Brønshøj Vandtårn. Turen endte dog med at blive aflyst.

Forvaltningen indstiller følgende program for spillestedsturen.

Tidspunkt

Spillested

18.30 - 19.10

Transport (cykel/taxa)

19.10 - 19.30

BRØK, Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj

 

19.30 - 19.35 Transport (cykel/gå)
19.35 - 20.00 Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 29, 2700 Brønshøj

Københavns Kommune (BRØK og Brønshøj Vandtårn) har modtaget 80 klip, svarende til 126.000 kr. til afholdelses af honorarstøttede koncerter på BRØK og i Brønshøj Vandtårn. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning tage kontakt til spillestederne. 

Til top