Musiklivstræf 2026
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller, at:
- Musikudvalget beslutter, at der afsættes 45.000 kr. fra de frie midler til udgifter forbundet med afholdelse af musiklivstræf den 27. oktober 2026 kl. 16.00-19.00.
- Musikudvalget beslutter hvor musiklivstræffet skal afholdes
- Musikudvalget nedsætter en arbejdsgruppe til planlægning af Musiklivstræffet.
- Musikudvalget drøfter tema for musiklivstræffet
Problemstilling
Musikudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af mødeplanen for 2026, at Musiklivstræffet i 2026 skal afholdes den 27. oktober 2026.
Løsning
Musikudvalget skal tage stilling til rammerne for afholdelse af Musiklivstræf 2026.
Budget
Musikudvalget skal tage stilling til, om der skal afsættes 45.000 kr. fra de frie midler til at gennemføre Musiklivstræffet.
Eventuelt ubrugte midler føres retur til de frie midler, således at udvalget har mulighed for at uddele det eventuelle overskydende budget på årets sidste møde.
Sted
Musikudvalget skal tage stilling til, hvor Musiklivstræffet skal afholdes. Forvaltningen har reserveret Festsalen på Rådhuset til formålet.
Musiklivstræffet har de sidste 3 år været afholdt på Københavns Rådhus. Herudover har træffet været afholdt på Stairway og i Amager Bio.
Arbejdsgruppe
Musikudvalget skal nedsatte en arbejdsgruppe, der skal sideløbende med udvalgsmøderne skal planlægge Musiklivstræffet.
Møderne holdes i dagtimerne over Teams, med mindre der er andre ønsker fra arbejdsgruppen.
Tema
Musikudvalget skal drøfte tema for Musiklivstræffet således at arbejdsgruppen har indhold de kan arbejde videre med.
Træffet har været afholdt 5 gange før med følgende temaer:
- København som musikby - herunder nyskabelser gennem samarbejder og fællesskab og Publikumsudvikling - særligt indenfor den klassiske og rytmiske musik
- Ændring i publikumsadfærd og Livemusik i byen.
- Musikalsk fødekæde og Nye Tendenser. Herudover blev udvalgets nye strategi også præsenteret.
- 'Repræsentation' set fra både en statistisk og erfaringsmæssig vinkel.
- Hvordan opbygger man en bæredygtig forretning som musikarrangør og Publikumsudvikling.
Økonomi
Såfremt Musikudvalget godkender indstillingen, vil de afsatte midler på 45.000 kr. blive afsat fra Musikudvalgets budget i 2026 (de frie midler).
Videre proces
Såfremt Musikudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen indkalde arbejdsgruppen med henblik på udarbejdelse af en indstilling med udkast til programindhold for musiklivstræffet, der fremlægges for Musikudvalget til videre drøftelse på mødet den 3. juni 2026.