Mødedato: 12.08.2026, kl. 16:30
Mødested: Se mail

Videre drøftelse af oprettelse af et tværæstetisk underudvalg

Se alle bilag
Musikudvalget skal fortsætte drøftelsen af oprettelse af et tværæstetisk underudvalg, på baggrund af udvalgets drøftelser på forrige møde samt det juridiske notat.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller

  1. at Musikudvalget fortsætter drøftelsen om et tværæstetisk underudvalg. 

Problemstilling

Musikudvalget bad på mødet den 21. april 2026 forvaltningen undersøge, hvilke muligheder der er for at oprette et tværæstetisk underudvalg under Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget. 

Musikudvalget drøftede kort muligheden for at oprette et tværæstetisk underudvalg på mødet den 3. juni 2026. Musikudvalget besluttede, at fortsætte drøftelsen på et kommende møde 

Løsning

Forvaltningen har forelagt Musikudvalgets problemstilling for forvaltningens juridiske enhed i forvaltningen, som har udarbejdet et juridisk notat, der beskriver mulighederne for oprettelse af et tværæstetisk underudvalg (bilag 1). 

Vurdering 

Den juridiske enhed vurderer, at Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget ikke kan nedsætte et tværfagligt underudvalg bestående af medlemmer fra de tre udvalg, som skal behandle tværæstetiske ansøgninger og træffe beslutning om tildeling af midler fra en fælles pulje finansieret af de tre udvalg. Baggrunden herfor er, at et underudvalg efter tilsynspraksis skal vælges af og blandt medlemmerne af de enkelte udvalg.

Borgerrepræsentationen kan nedsætte et underudvalg med medlemmer på tværs af særlige udvalg/§ 17, stk. 4 udvalg. Et sådant tværfagligt underudvalg kan imidlertid heller ikke træffe beslutning om tildeling af midler fra en fælles pulje finansieret af to eller flere udvalg, da det fortsat vil være de respektive udvalg, der skal træffe beslutning om tildeling af midler, jf. udvalgets kommissorium. Et sådant underudvalg kan alene tillægges rent forberedende eller rådgivende funktioner.

Forslag til løsning

På den baggrund foreslår den juridiske enhed, at Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget kan overveje at benytte en af følgende to alternative løsninger med henblik på behandling af relevante sager:

  • Høring af det eller de øvrige udvalg i relevante sager
  • Nedsættelse af et tværfaglig udvalg - uden beslutningskompetence - der indstiller til udvalg/ene på konkrete sager. 

Afslag fra udvalget

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående oversigt over antallet af afslag Musikudvalget, Scenekunstudvalget og Rådet for Visuel Kunst har meddelt med begrundelsen, at fagområdet ikke var det bærende element, hvoraf fremgår, at afslagsbegrundelsen har været brugt i alt 33 gange på 3 år ud af i alt 1.705 ansøgninger.

Udvalg/råd                                         2023     2024     2025      I alt      
 Musikudvalg  4 3 9
 Scenekunstudvalg  0 0 0 0
 Rådet for Visuel Kunst  16 7 24
 I alt 20 3 10 33

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning arbejde videre med emnet. 

Til top