Mødedato: 12.04.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Stillingtagen til tema for Musiklivstræf 2023

Musikudvalget skal tage stilling til tema for Musiklivstræf 2023. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Musikudvalget godkender arbejdsgruppens forslag til tema for Musiklivstræf 2023.
  2. Musikudvalget godkender at der reserveres 40.000 kr. af de frie midler til finansiering af Musiklivstræffet. 
  3. Musikudvalget godkender at Musiklivstræffet afholdes i Festsalen på Københavns Rådhus.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 19. maj 2020, at der skal afholdes et årligt musiklivstræf med relevante aktører fra miljøet. Beslutningen blev truffet som en del af arbejdet med Musikplanen og på baggrund af anbefalinger fra det tidligere Musikudvalg.

Musikudvalget skal gennemføre det 3. Musiklivstræf onsdag den 1. november 2023.

De tidligere Musiklivstræf har haft forskellige temaer:

  • Første Musiklivstræf havde temaet - København som musikby - herunder nyskabelser gennem samarbejder og fællesskab og Publikumsudvikling - særligt indenfor den klassiske og rytmiske musik. Herudover var der opsat en dialogvæg, hvor deltagere blev opfordret til at komme med gode ideer, kommentarer m.m. 
  • Andet Musiklivstræf havde temaerne - Ændring i publikumsadfærd og Livemusik i byen.

Musikudvalget besluttede på mødet den 8. februar 2023, at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Eva Rehling, Benjamin Hansen og Johan Bylling Lang.

Musikudvalget bad på mødet forvaltningen om at anmode Kultur- og Fritidsudvalget, om at finansiere Musiklivstræf 2023, så det ikke belaster Musikudvalgets frie midler for 2023. 

Løsning

Musikudvalget skal drøfte arbejdsgruppens forslag til tema for Musiklivstræffet. 

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i forslag og kommentarer som blev sat op på dialogvæggen under det 1. Musiklivstræf. På denne bagrund har arbejdsgruppen følgende forslag til temaer for Musiklivstræffet:

  • Den musikalske fødekæde med fokus på børn og unge.
  • Genreropdeling / Nye tendenser

Festsalen på Københavns Rådhus har en kapacitet på over 150 mennesker, og forvaltningen har reserveret salen til Musiklivstræffet.

Finansiering af Musiklivstræffet vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget på deres møde den 9. juni 2023, hvor udvalget behandler ansøgninger til de disponible midler. 

Forvaltningen foreslår, at Musikudvalget reserverer 40.000 kr. af de frie midler, såfremt at Kultur- og Fritidsudvalget den 9. juni 2023 ikke imødekommer ansøgningen om finansiering. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning arbejde videre med Musiklivstræffet i tæt dialog med arbejdsgruppen. 

Beslutning

Musikudvalget besluttede, at arbejdsgruppen skulle arbejde videre med de foreslåede temaer med tilføjelse af det bæredygtige musikliv i forbindelse med temaet om genreopdeling.

Musikudvalget besluttede at reservere 40.000 kr. til afholdelse af Musiklivstræffet. 

Musikudvalget besluttede, at Musiklivstræffet afholdes i Festsalen på Rådhuset. 

Til top