Mødedato: 11.03.2026, kl. 15:30
Mødested: Se mødeindkaldelse

Forretningsorden for Musikudvalget

Se alle bilag

Musikudvalget skal tage stilling til ændringer af udvalgets forretningsorden. 

Ændringerne skyldes bl.a. en ændring i udvalgets kommissorium samt ændringer i forbindelse med ressort. 

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Musikudvalget godkender ændringer i forretningsorden.

Problemstilling

Musikudvalget fastsætter selv sin forretningsorden for den kommende periode. 

Musikudvalgets kommissorium (bilag 1) blev den 4. maj 2023 ændret, da der var et politisk ønske om at ensrette de tre fagudvalg. I den forbindelse blev udvalgets kommissorium ændret således, at forpersonen bestrides af et musikfagligt medlem, og næstforpersonen bestrides af et borgerrepræsentationsmedlem. Udvalgets forretningsorden blev i den forbindelse ikke ændret, således at det stemte overens med kommissoriet. 

Som følge af ressortændringen pr. 1. januar 2026, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen ændres til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen vil dette skulle ændres i udvalgets forretningsorden.  

Herudover lægges der op til nogle ændringer i punkter til dagsorden, så den stemmer overens med praksis, samt tekniske ændringer, da der indsættes ekstra paragraffer.

Løsning

Det fremgår af Musikudvalgets kommissorium pkt. 1.5 (bilag 1), at udvalget fastsætter sin forretningsorden ved konstitueringen.

Af bilag 2 fremgår, hvilke ændringer der foreslås ændret til forretningsorden, så den stemmer overens med udvalgets nuværende kommissorium, praksis, ressort samt flugter med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets forretningsorden. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes vil den nye forretningsorden træde i kraft straks efter udvalgsmødet. Såfremt der er forslag til ændringer vil revideret udkast blive forelagt udvalget på et kommende møde til endelig godkendelse.

Til top