Orientering om henvendelse fra Vesterbro Lokaludvalg vedrørende kreativt undergrundsmiljø
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller
- at Musikudvalget tager henvendelsen til efterretning.
Problemstilling
Det tidligere Musikudvalg modtag i slutningen af deres periode en henvendelse fra Vesterbro Lokaludvalg om kreativt undergrundsmiljø (bilag 1 og 2). Henvendelsen var også sendt til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget, Scenekunstudvalget og Rådet for Visuel Kunst.
Henvendelsen blev forelagt Musikudvalget på periodens sidste møde. Udvalget tog henvendelsen til efterretning og kvitterer for deres gode engagement (bilag 3). Udvalget besluttede at overdrage henvendelsen til det kommende Musikudvalg.
Løsning
Musikudvalget forelægges henvendelsen til orientering.
Henvendelsen fra Vesterbro Lokaludvalg lyder:
"Kære medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget samt Musikudvalget, Scenekunstudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
De kreative miljøer er en vigtig del af Vesterbros identitet. Det ville være fattigt uden dem og deres kunstneriske bidrag til byens liv. Derfor har vi i Vesterbro Lokaludvalg sat fokus på det i vores bydelsplan, og i juni var vi omkring 30 samlet til dialogmøde i Ungdommens Demokratihus om den kreative undergrunds udfordringer, behov, drømme og visioner. Med hjælp fra Kulturens Analyseinstitut kom forsamlingen med konkrete forslag til tiltag og anbefalinger – som bl.a. er rettet til Københavns Kommune, men også til Lokaludvalget og de kreative aktører selv.
Vi sender jer rapporten fra dette dialogmøde og håber, at det både vil give jer indsigt og inspiration til jeres videre arbejde med at skabe gode forhold for Københavns kreative miljøer og sikre, at de ikke bliver presset ud af vores bydele.
Med venlig hilsen
Lone Billehøj
Forperson for Vesterbro Lokaludvalg"
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-