Mødedato: 03.06.2026, kl. 16:30
Mødested: Se mail

Mulighed for oprettelse af et tværæstetisk underudvalg

Se alle bilag
Musikudvalget skal drøfte mulighederne for oprettelse af et tværæstetisk underudvalg, på baggrund af det juridiske notat.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller

  1. at Musikudvalget drøfter det eventuelle videre arbejde med et tværæstetisk underudvalg. 

Problemstilling

Musikudvalget bad på mødet den 21. april 2026 forvaltningen undersøge, hvilke muligheder der er for at oprette et tværæstetisk underudvalg under Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget. 

Herudover bad udvalget forvaltningen udarbejde en oversigt over, antallet af ansøgninger der har modtaget afslag med begrundelsen, at musikken ikke var det bærende element. 

Løsning

Forvaltningen har forelagt Musikudvalgets problemstilling for den juridiske enhed i forvaltningen, som har udarbejdet et juridisk notat der beskriver mulighederne for oprettelse af et tværæstetisk underudvalg (bilag 1). 

Vurdering 

Den juridiske enhed vurderer, at Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget ikke kan nedsætte et tværfagligt underudvalg bestående af medlemmer fra de tre udvalg, som skal behandle tværæstetiske ansøgninger og træffe beslutning om tildeling af midler fra en fælles pulje finansieret af de tre udvalg. Baggrunden herfor er, at et underudvalg efter tilsynspraksis skal vælges af og blandt medlemmerne af det pågældende udvalg.

Borgerrepræsentationen kan nedsætte et underudvalg med medlemmer på tværs af særlige udvalg/§ 17, stk. 4 udvalg. Et sådant tværfagligt underudvalg kan imidlertid heller ikke træffe beslutning om tildeling af midler fra en fælles pulje finansieret af to eller flere udvalg, da det fortsat vil være de respektive udvalg, der skal træffe beslutning om tildeling af midler, jf. udvalgets kommissorium. Et sådant underudvalg kan alene tillægges rent forberedende eller rådgivende funktioner.

Forslag til løsning

På den baggrund foreslår den juridiske enhed, at Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget kan overveje at benytte en af følgende to alternative løsninger med henblik på behandling af relevante sager:

  • Høring af det eller de øvrige udvalg i relevante sager
  • Nedsættelse af et tværfaglig udvalg - uden beslutningskompetence - der indstiller til udvalg/ene på konkrete sager. 

Afslag fra udvalget

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående oversigt over antallet af afslag Musikudvalget har meddelt med begrundelsen, at musikken ikke var det bærende element.

Årstal            

Antal afslag          

 2025

 3

 2024

 2

 2023

 4

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning arbejde videre med emnet. 

Til top