Mødedato: 03.06.2026, kl. 16:30
Mødested: Se mail

Årlig drøftelse af ligestilling

Se alle bilag
Musikudvalget skal én gang om året drøfte ligestilling på musikområdet med henblik på at give en tilbagemelding til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget. 

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller

  1. at Musikudvalget drøfter ligestilling på musikområdet med henblik på en tilbagemelding til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.

Problemstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget vedtog den 11. april 2024 en Handlingsplan for Ligestilling for perioden 2024-2026 med otte konkrete initiativer. (bilag 1). 

Der er tale om en dynamisk handlingsplan, hvor de otte initiativer årligt drøftes og evalueres af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget med henblik på justeringer, senest den 25. september 2025. 

Løsning

Af ligestillingshandlingsplanens pkt. 4. opfordres fagudvalgene til en årlig drøftelse af ligestillingsprofilen på fagområdet og med en tilbagemelding herom hvert år. 

Forvaltningen har udarbejdet oversigt over rapportering på køn på honorarstøtten fra 2020-2024 (bilag 2). 

Musikudvalget skal drøfte ligestilling inden for musikområdet, og afgive kommentarer til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget på et kommende møde. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske udgifter. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af Musikudvalgets drøftelser udarbejde et udkast til en tilbagemelding, der sendes til endelig godkendelse i udvalget, inden den forelægges Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.

Til top