Stillingtagen til tema og program for Musiklivstræf 2026
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller
- at Musikudvalget tager endelig stilling til tema og programudkast for Musiklivstræf 2026
- at Musikudvalget drøfter oplægsholder, moderator og musikalsk indslag
Problemstilling
Musikudvalget har besluttet at afholde Musiklivstræf den 27. oktober 2026 kl. 16.00-19.00 i Festsalen på Københavns Rådhus. Musikudvalget har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe bestående af Agnes Smith, Ragnhild May og Benjamin Hansen.
Arbejdsgruppen har afholdt et møde, hvor tema, program og musikalsk indslag blev drøftet.
Løsning
Arbejdsgruppen foreslår, at Fair Practice skal udgøre det overordnede tema på årets Musiklivstræf med det underliggende spørgsmål "Hvordan kan København som musikby blive en spydspids for den danske musikscenes Fair Practice?"
Udkast til program
|
Kort introduktion til eftermiddagens program v. moderator |
|
Kort præsentation af Musikudvalgets medlemmer v. moderator |
|
Keynotespeaker om overordnede visioner for København som musikby med fokus på Fair Practice |
|
Dialog mellem deltagerne og keynotespeaker |
|
Musikalsk indslag - med dialog og inddragelse af dagens tema |
|
Pause |
|
Oplæg om Fair Practice |
|
Dialog ved bordene på baggrund af oplæg |
|
Drøftelse i salen om Fair Practice styret af moderator og efterfølgende opsamling |
Musikudvalget skal tage stilling til tema og programudkast samt drøfte oplægsholdere, moderator og musikalsk indslag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil indkalde arbejdsgruppen, der på bagrund af udvalgets drøftelser kan arbejde videre med at planlægge træffet.