Orientering om Charter for et natteliv uden diskrimination
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
- at Nattelivsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Charteret for et natteliv uden diskrimination blev lanceret af Københavns Kommune i februar 2024 og fremgår af bilag 7.1. Charteret udgør en aftale mellem Københavns Kommune og underskriverne om aktivt at arbejde for at forebygge og håndtere diskrimination i Københavns natteliv.
I perioden vinter 2024 til forår 2025 er der gennemført pilotforsøg (efter beslutning i daværende Kultur- og Fritidsudvalg) i forhold til at efterprøve, hvordan underskriverne implementerer charterets tre indsatsområder. Resultaterne af undersøgelsen fremgår af bilag 7.2.
Løsning
I november 2025 indgik forvaltningen et samarbejde med den eksterne leverandør Operate om næste fase af arbejdet med Charter for et natteliv uden diskrimination.
Planen for implementering, rekruttering og efterprøvelse i perioden 2026–2027 er udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra første fase af implementeringen og efterprøvelsen, og den blev godkendt af det daværende Kultur- og Fritidsudvalg den 25. september 2025.
Operate vil på udvalgsmødet den 28. april 2026 holde et oplæg om status på arbejdet med Charter for et natteliv uden diskrimination samt aktiviteter planlagt i 2026-2027.
På nuværende tidspunkt har omtrent 80 restauratører i København underskrevet charteret.
Videre proces
Arbejdet med de planlagte aktiviteter for charteret i 2026 fortsættes.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.