Mødedato: 23.09.2025, kl. 16:00
Mødested: Københavns Rådhus

Oversigt over ikke-finansierede initiativer 2022-2025

Se alle bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Nattelivsudvalget tager stilling til eventuel finansiering af et eller flere initiativer til udvikling af nattelivsområdet, som ikke har modtaget finansiering i 2022-2025.

Problemstilling

Arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget anmodede den 18. juni 2025 forvaltningen om en oversigt over initiativer på nattelivsområdet, som ikke er finansieret i perioden 2022-2025 med henblik på mulig finansiering af projekterne gennem Nattelivspuljen.

Løsning

Restaurations- og Nattelivsplan 2021 indeholder forslag til gennemførelse af en række initiativer. I både 2023 og 2024 er der udarbejdet oversigter over status på implementeringen af planen, jf. bilag 4.1. Den seneste oversigt fra 2024 viser, at syv ud af de 31 initiativer ikke er gennemført i perioden, bl.a. på grund af manglende finansiering.

I perioden 2022-2025 har Nattelivsudvalget fremlagt yderligere forslag til indsatser på nattelivsområdet, som kunne realiseres i perioden, jf. bilag 4.2 og bilag 4.3.

Såfremt udvalget ønsker at igangsætte nye initiativer, skal disse kunne gennemføres og afsluttes inden udgangen af 2025.

Forinden uddeling af Nattelivspuljen i september 2025 udgør det resterende beløb i puljen 753.000 kr.

Ikke-finansierede initiativer i 2022-2025

Initiativer fra Restaurations- og Nattelivsplan 2021, som ikke er gennemført:

  • Initiativ 5: Miniarrangementspulje
  • Initiativ 9: Kampagne mod vold og narkotika
  • Initiativ 10: Én fælles indgang
  • Initiativ 11: Klage-app
  • Initiativ 19: Forsøg med partnerskaber for mindre affald
  • Initiativ 20: Øget toiletkapacitet i særligt belastede områder
  • Initiativ 25: Kampagne for adfærdsændring

Forslag stillet af Nattelivsudvalget, som ikke er gennemført:

  • Initiativer i Charter for natteliv uden diskrimination (undervisning og kommunikation)
  • Vejledning til lydisolation af boliger ved måling af indtrængende støj
  • Forsøg med belysning som tryghedsskabende faktor
  • Forsøg med støjdæmpning af udeservering
  • Forsøg med afgrænsede rygeområder
  • Forsøg med beværtningers værtskab på udearealer (ret- og pligtområder)
  • Kortlægning af ”alternative” indendørs og udendørs lokationer til kulturarrangementer/natteliv (delvist gennemført)

Videre proces

Såfremt Nattelivsudvalget beslutter at igangsætte et initiativ med finansiering fra Nattelivspuljen, vil forvaltningen arbejde videre med udmøntning af indsatsen i 2025.

Beslutning

Nattelivsudvalget besluttede at henvise den videre behandling af eventuel finansiering af ikke-finansierede initiativer i perioden 2022-2025 til arbejdsgruppen under udvalget.

Det blev endvidere aftalt, at forvaltningen skal forelægge arbejdsgruppen en kvalificering af de initiativer, der blev drøftet på mødet. Kvalificeringen skal – så vidt muligt – belyse mulighederne for gennemførelse i 2025 samt indeholde en vurdering af de forventede omkostninger.

Til top