Mødedato: 21.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Tryghedsindeks 2014

Indre By Lokaludvalg skal tage Tryghedsindeks 2014 til efterretning.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg tager Tryghedsindeks 2014 til efterretning. Se bilaget.

Problemstilling

Københavns Kommune udarbejder hvert år i samarbejde med Københavns Politi Københavns Tryghedsindeks. Tryghedsindekset er et instrument til at vurdere og prioritere den kriminalpræventive indsats i Københavns Kommune. Samtidigt muliggør Tryghedsindekset, at Kommunen kan følge op på den overordnede strategi og indsatser for en mere sikker by. Tryghedsindekset 2014 viser, at der fortsat er behov for en markant indsats i Indre By.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der har udarbejdet tryghedsindekset, skriver, at der i Indre By kan påvises en positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009, men ikke sammenlignet med sidste måling i 2013. Det markante indsatsbehov skyldes det høje antal politianmeldelser i bydelen. Sammenlignet med København angiver beboerne i Indre By i mindre grad, at de har været udsatte kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Der er meget høje tal for samtlige kriminalitetstyper i Indre By, hvilket antageligt også skyldes anmeldelser fra de mange besøgende og erhvervsdrivende i bydelen.

Formanden foreslår, at lokaludvalget tager tryghedsindekset til efterretning.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.
BILAG
Se Tryhedsindekset her: http://www.tryghedsindekset.kk.dk/

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog Tryghedsindeks 2014 til efterretning.
  2. Lokaludvalget besluttede at kvittere for undersøgelsen ved at indsende en bemærkning til Københavns Kommune og Københavns Politi om, at lokaludvalget takker for materialet og understreger, at det er vigtigt, at man fortsætter med at lave tryghedsindeks, så man har mulighed for at følge udviklingen.
Til top