Mødedato: 21.05.2026, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17

Valg af tovholder for Miljøgruppen

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg vælger tovholder for Miljøgruppen. Tovholderen skal være medlem af lokaludvalget.

Problemstilling

I mødet den 16. april 2026 godkendte lokaludvalget et forslag fra Tore Axel Svanevik om, at de hidtidige arbejdsgrupper mv. fortsætter de næste tre måneder. Lokaludvalget skal vælge tovholdere for arbejdsgrupperne, som fungerer, indtil lokaludvalget har besluttet en endelig struktur for sine arbejdsgrupper.

Miljøgruppen er en arbejdsgruppe under Indre By Lokaludvalg. Arbejdsgruppen er åben for alle med interesse for Indre By. Miljøgruppen holder møde en gang om måneden. Mødet finder som regel sted den tredje onsdag i måneden kl. 19.00-20.30.

Miljøgruppens hidtidige tovholder er lokaludvalgsmedlem Hans-Henrik T. Ohlsen.

Miljøgruppen har siden slutningen af 2025 haft sekretariatsbistand i form af referatskrivning, samt udsendelse af dagsorden og referat. 

Løsning

Tovholderen skal være medlem af lokaludvalget. Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget vælger Hans-Henrik T. Ohlsen som tovholder for Miljøgruppen. 

I bilaget ses arbejdsgruppens kommissorium.

Økonomi

Intet.

Videre proces

I udgangspunktet modtager Miljøgruppen indtil videre sekretariatsbistand, dog under hensyntagen til sekretariatets ressourcer.

Tovholderen udarbejder dagsordener for Miljøgruppens møder i samarbejde med sekretariatet og lederen af  Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech.

Næste møde i Miljøgruppen holdes den 17. juni 2026 kl. 19.00-20.30 i Miljøpunktets lokaler, Brolæggerstræde 14A.
Til top