Mødedato: 19.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17

B-sag: Høringssvar om lokalplanforslag Nørre Voldgade 44

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om lokalplanforslag Nørre Voldgade 44,  som ses i bilagsoversigten.

Problemstilling 

Med mail den 18. december 2025 har Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen orienteret lokaludvalget om en høring vedrørende forslag til lokalplan for bygningen Nørre Voldgade 44. Der er høringsfrist den 24. februar 2026.

Bygningen, der er opført i 1786, er særlig for Københavns Middelalderby og for Nørre Voldgade ved at være en af de meget få tilbageværende bygninger, der ikke brændte ved den store Københavnske bybrand i 1795 og heller ikke blev ramt af det britiske bombardement af København i 1807.

Formålet med lokalplanen er: 

  • at fastlægge områdets anvendelse til helårsboliger og serviceerhverv
  • at udpege den eksisterende bebyggelse i lokalplanens område som bevaringsværdig
  • at fastlægge, hvilke bygningsændringer der er tilladte, og at øvrige ændringer vil kræve en dispensation fra lokalplanen
  • at ændringer af eksisterende bebyggelse udformes, så de passer til Københavns og stedets egenart.

Høringsmaterialet kan frem til høringsfristen ses på Bliv hørt-portalen: https://blivhoert.kk.dk/hearing/239

Løsning

Byudviklingsgruppen har skrevet udkastet til høringssvar, som ses i bilagsoversigten.

Det foreslås, at lokaludvalget godkender det. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet lægger det godkendte høringssvar på Bliv hørt-portalen inden høringsfristen.

Til top