Medlemsforslag om velkomstreception for det nye lokaludvalg
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter medlemsforslaget om receptionen den 27. marts 2026 for det nye lokaludvalg, som ses i afsnittet "Problemstilling".
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, om receptionen for det nye lokaludvalg skal udsættes, så det nye lokaludvalg kan inddrages i planlægningen af arrangementet.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Steen Juhl Olesen:
"Jeg vil foreslå at vi diskuterer rammerne for det arrangement for det nye Lokaludvalg, som vi har talt om skulle finde sted den 27. marts.
Både om datoen. Det er en fredag. Vi har tidligere aftalt, at det ikke er optimalt at afholde den slags arrangementer på en fredag da det er vores erfaring at mange allerede er gået på weekend.
Vi kan også snakke om formen for mødet. Hvad med at inddrage det nye Lokaludvalg i forberedelserne? Det vil være et godt signal at sende at de nye medlemmer selv er med til planlægningen."
Medlemsforslaget henviser til, at lokaludvalget i sit møde den 15. januar 2026 tog status på planlægningen af receptionen til efterretning, jf. bilaget. Receptionen er planlagt af lokaludvalgsmedlemmerne Gunna Starck og Sally Mountfield.
Løsning
Lokaludvalget drøfter medlemsforslaget og beslutter, om receptionen skal udsættes, så det nye lokaludvalg kan inddrages i planlægningen af arrangementet.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 30.000 kr. til receptionen.
Videre proces
Afhænger af lokaludvalgets beslutning.