Mødedato: 17.05.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Meddelelser

 

 

Beslutning

Nørre Kvarter

Sally Mountfield oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsprojekt "Bylivsaksen" indebærer udvidelse af fortov, hvilket har øget muligheden for ophold i byrummet med mere støj til følge.

Hop on/hop off-busser i Holbergsgade

Bent Lohmann oplyste, at en borger har orienteret lokaludvalget om hans mailkorrespondance med kommunen om hop on/hop off-busselskabernes brug af et stoppested i Holbergsgade.

Halvårsmøde om lokalplaner

Bent Lohammn mindede om, at lokaludvalget har møde den 24. maj 2018 med Teknik- og Miljøforvaltningen om aktuelle lokalplansager.

Borgermøde om anlægsprojekter i Vendersgade, Rømersgade og Linnésgade

Bent Lohmann mindede om, at lokaludvalget og Teknik- og Miljøforvaltningen har et borgermøde den 24. maj 2018 om anlægsprojekter i Vendersgade, Rømersgade og Linnésgade.

Skybrudsprojekt for Sankt Jørgens Sø

Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget har et internt møde den 27. juni 2018 med Teknik- og Miljøforvaltningen om status på skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø. Nørrebro Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg inviteres til at deltage.

Restaurationsforskriften

Bent Lohmann oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil invitere lokaludvalgene til et dialogmøde om restaurationsforskriften. Mødet holdes den 14. juni 2018 kl. 16.00 i Njalsgade.

Afvist puljeansøgning

Bent Lohmann oplyste, at han har afvist en puljeansøgning om støtte til en vaudeville, fordi den er indsendt for sent.

Til top