B-sag: Nøgletalskatalog Indre By 2026
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg tager en orientering om det kommende arbejde med en bydelsplan, herunder nøgletalskatalog for Indre By, til efterretning
Problemstilling
Lokaludvalgene udarbejder deres bydelsplan hvert 4. år i begyndelsen af valgperioden. I denne valgperiode indledes lokaludvalgets arbejde med dets bydelsplan i 4. kvartal af 2026.
Bydelsplanerne anvendes til at realisere bydelens og lokaludvalgets indsatsområder og i dialogen med forvaltninger og politikere om bydelens udvikling. Den udarbejdes i tæt samarbejde med københavnerne og på baggrund af fakta om bydelens særkender, behov og interesser.
Læs mere om bydelsplaner: https://lokaludvalg.kk.dk/digital-haandbog/bydelsplaner
Som støtte for arbejdet med bydelsplanen udarbejder Kontor for Analyse og Klima i Københavns Kommune i begyndelsen af valgperioden et nøgletalskatalog for hver af de tolv bydele i København. Nøgletalskataloget for Indre By er til orientering vedhæftet.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Bydelsplanarbejdet startes op i 4. kvartal af 2026 og strækker sig over det meste af et år. Udkast til bydelsplan godkendes af repræsentantskabet senest august 2027. Bydelsplanen godkendes af lokaludvalget senest den 1. september 2027.
Beslutning
Lokaludvalget tog orienteringen om det kommende arbejde med en bydelsplan, herunder nøgletalskatalog for Indre By, til efterretning.