Drøftelse af arbejdsgrupper
Indstilling
Indstilling om,
- at de hidtidige arbejdsgrupper mv. orienterer om deres virke siden lokaludvalgsmødet den 12. marts 2026
- at Indre By Lokaludvalg drøfter, hvordan det ønsker at organisere sig i arbejdsgrupper
- at Indre By Lokaludvalg drøfter, om det ønsker at fortsætte med at have en gruppe som forbehandler og indstiller puljeansøgninger til lokaludvalget eller om ansøgninger skal behandles i en relevant arbejdsgruppe
Problemstilling
Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Hidtil har arbejdsgrupperne mv. i hvert lokaludvalgsmøde orienteret om deres virke siden det seneste lokaludvalgsmøde. Det foreslås derfor, at arbejdsgrupperne mv. kort orienterer om deres virke siden lokaludvalgsmødet den 12. marts 2026.
Fremtidig organisering
Lokaludvalget skal drøfte, hvordan det ønsker at organisere sig i arbejdsgrupper, og herunder drøfte, om de fortsat skal kaldes arbejdsgruppe eller om de skal kaldes noget andet, fx. fagudvalg eller underudvalg.
Grupper/udvalg under lokaludvalget kan bl.a.
- forbehandle sager til lokaludvalget, herunder medlemsforslag
- drøfte høringer, kvalificere og udarbejde udkast til høringssvar, før de behandles og godkendes på det følgende lokaludvalgsmøde
- diskutere aktuelle problemstillinger og udvikling i bydelen og
- arbejde med lokaludvalgets egne projekter fra Bydelsplanen
- forbehandle puljeansøgninger
Forslag til organisering præsenteres i et oplæg fra sekretariatet i en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 16. april.
I bilaget ses en beskrivelse af tidligere organisering i lokaludvalg, mulige måder at organisere sig på og forslag til hvordan puljeansøgninger kan behandles i gruppe(r).
I bilaget ses desuden et forslag fra lokaludvalgsmedlem Hein Christensen til fire underudvalg.
I udgangspunktet har sekretariatet ressourcer til at betjene op til 3 grupper/udvalg, herunder en gruppe/udvalg som behandler puljeansøgninger, fordelt på to sekretariatsmedarbejdere.
Løsning
Lokaludvalget drøfter, hvordan det ønsker at organisere sig og herunder drøfter det forhold, at hver gruppe/udvalg under lokaludvalget skal have et medlem af lokaludvalget som tovholder, idet vedkommende udgør forbindelsen mellem gruppen/udvalget og lokaludvalget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
På baggrund af drøftelsen beslutter lokaludvalget i mødet den 21. maj 2026 hvordan det vil organisere sig. Lokaludvalget beslutter samtidig, hvem der skal være tovholder for grupper/udvalg under lokaludvalget.