Bæredygtig turisme fra et lokalt perspektiv (projektet CULTIGEN)
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg tager et oplæg fra Wonderful Copenhagen om projektet CULTIGEN til efterretning.
- at Indre By Lokaludvalg drøfter oplægget.
- at Indre By Lokaludvalg træffer beslutninger om sin deltagelse i nye initiativer og projekter.
Problemstilling
CULTIGEN (CULture, TourIsm, reGENeration) er et innovationsprojekt med en inddragende, datadrevet og samfundsorienteret tilgang til bæredygtig turisme. Projektet er ledet af Københavns Kommune og er medfinansieret af European Urban Initiative. Aalborg Universitet, Nationalmuseet, StoryHunt, We Do Democracy og Wonderful Copenhagen er partnere.
Med projektet vil man
- udvikle et Urban Listening Toolkit (ULT) til at indsamle en bred vifte af data fra lokale og besøgende og integrere kvalitative indsigter og adfærdsmønstre. Dette skal give et robust fundament for inkluderende og datadrevet beslutningstagning.
- udvikle alternative turistruter for at fordele turismen på flere bydele ud over byens centrum. Spredning af besøgende til mindre udforskede bydele kan reducere trængsel i centrale områder og give besøgende en mere unik og alsidig oplevelse af byen.
- sikre et fælles ansvar for turismen. Gennem samskabelsesprocesser fremmer CULTIGEN en balancering af de ønsker og behov, som hhv. lokale og besøgende har.
- styrke lokal identitet ved at støtte lokale aktører i at skabe unikke oplevelser, der understøtter bydelenes særkender og mangfoldighed.
Løsning
I mødet orienterer Wonderful Copenhagen om igangværende projekter og lægger op til dialog med lokaludvalget om nye initiativer og projekter, som kan igangsættes i fællesskab i 2026.
Der afsættes op til 30 minutter til dette punkt på dagsordenen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af lokaludvalgets beslutninger.
Jf. lokaludvalgets beslutning den 11. september 2025 har forperson Bent Lohmann inviteret Økonomiforvaltningen, Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Wonderful Copenhagen til møde med lokaludvalget den 3. marts 2026. I udgangspunktet vil mødet handle om
- Forventninger til turismen i sommeren 2026
- Status på udlejning af boliger på hotellignende vilkår
- Tiltag til at få turister til at bruge offentlig transport i stedet for turistbusser
-
Aktuelle problemstillinger.
Bilag
- Link til Københavns Kommunes hjemmeside om CULTIGEN:
https://kobenhavntaler.kk.dk/da-DK/projects/mere-om-projektet-1
- Link til projektets hjemmeside:
https://cultigen.org/