Ønsker til Budget 2027 på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, hvilke ønsker det har til Budget 2027 på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område.
Problemstilling
Den 16. december 2025 opfordrede teknik- og miljøborgmesteren hvert lokaludvalg til at komme med 2-3 ønsker til kommunens budget for 2027 på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område. Se bilagsoversigten.
Der er frist den 16. februar 2026 for lokaludvalgenes foreløbige indmelding af budgetønsker til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, hvis lokaludvalgene ønsker faglige sparring med forvaltningen.
Den 10. april 2026 er der frist for lokaludvalgenes endelige indmelding af budgetønsker til Budget 2027 på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område.
Løsning
Indre By Lokaludvalget beslutter, hvilke ønsker det har til Budget 2027 på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område.
I bilagsoversigten ses lokaludvalgets ønsker til Budget 2026.
Økonomi
Intet.
Videre proces
I mødet den 19. februar 2026 beslutter lokaludvalget hvilke 2-3 ønsker til Budget 2027, det skal bede Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om input til.
I mødet den 12. marts 2026 skal lokaludvalget endeligt beslutte hvilke 2-3 ønsker til Budget 2027, det vil sende til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Se også tidsplanen i bilagsoversigten.