Mødedato: 14.08.2025, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17

B-sag: Orientering om idé fra Bylivsgadepuljen - Nansensgade 1-65

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering af en idé til bylivsgade på strækningen Nansensgade 1-65 til efterretning. Forvaltningen vurderer, at ideen er urealiserbar.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt en orientering til lokaludvalget om en projektidé for Nansensgade 1-65 som bylivsgade. Forvaltningen vurderer, at ideen er urealiserbar. Se bilagsoversigten.

Forvaltningen skal have lokaludvalgets eventuelle kommentarer til sagen senest den 29. august 2025.

Forslagstillerens idé

"Nansensgade er karakteristisk for sin mangfoldighed i både mennesker og bybilledet. Gaden bliver delt af børnehave, uddannelsesinstitutioner, kreative, hoteller og restauranter. For de mange beboere, erhvervsdrivende og gennemfartende vil vi skabe mere grønt og ønsker, at plante et træ foran Nansensgades Børnehus og skabe samling på det allerede grønne i gaden. Brosten skal lægges på ny og træer skal beskyttes af træbeskyttelsesstativer."

 

Forvaltningens samlede vurdering

"Det vurderes at Bylivsgadepuljen ikke kan imødekomme de specifikke ønsker i ansøgningen, der ikke lever op til formålet om trafikdæmpning og øget byliv."

Løsning

Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget tager Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering til efterretning.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Til top