Mødedato: 14.08.2025, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17

Velkommen til Indre By Lokaludvalg

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at medlemmerne af Indre By Lokaludvalg fremlægger ideer til rekruttering af vælgere og kandidater til valget til lokaludvalg i 2026.

  2. at medlemmerne af Indre By Lokaludvalg fremlægger ideer til, hvordan det nye lokaludvalg kommer godt fra start.

Problemstilling

I starten af 2026 er der valg til Indre By Lokaludvalg og de øvrige 11 lokaludvalg i København.

Det er Økonomiforvaltningen v/ sekretariatet, der har ansvaret for afviklingen af valget til Indre By Lokaludvalg og for kommunikationen om valget.

Det nye lokaludvalgs funktionsperiode starter den 1. april 2026.

Løsning

Forpersonskabet og sekretariatet har drøftet, hvad lokaludvalget kan gøre i forhold til rekruttering af vælgere og kandidater til valget til Indre By Lokaludvalg og hvordan det nye lokaludvalg kan komme godt fra start.

Rekruttering

Forpersonskabet og sekretariatet har drøftet en idé om, at lokaludvalgsmedlemmer uddeler flyers om valget til lokaludvalg, når der er kommunalvalg den 18. november 2025. Det kan ske ved valgstederne.

Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget drøfter denne idé samt at medlemmerne af lokaludvalget fremlægger andre ideer til, hvordan lokaludvalget kan bidrage til rekruttering af vælgere og kandidater til valg til lokaludvalg.

Kommunikation

Sekretariatet kommunikerer om valg til lokaludvalg på lokaludvalgets hjemmeside, i lokaludvalgets nyhedsbrev, og på lokaludvalgets sociale medier samt i lokaludvalgets månedlige annonce i KøbenhavnerLiv og i ØsterbroLiv.

Derudover sender sekretariatet mail til foreninger mv., der har aktiviteter i bydelen, ligesom der vil blive orienteret om valget på standere i det offentlige rum. Som en del af valgkommunikationen iværksætter Økonomiforvaltningen en kampagne om valget til de 12 lokaludvalg, som omfatter et fælles grafisk udtryk og en video. 

Formalia

Foreninger, råd, organisationer, brugerbestyrelser mfl., der opfylder nedenstående krav, kan opstille en kandidat til lokaludvalget og/eller være med til at bestemme, hvem der skal sidde i lokaludvalget fra april 2026:

  • Skal have eksisteret minimum et år.
  • Skal have minimum 15 medlemmer.
  • Skal have aktiviteter i Indre By. 

 

Godt fra start

Forpersonskabet og sekretariatet har drøftet, hvordan det nye lokaludvalg kommer godt fra start. Blant ideerne er, at der skal holdes en offentlig reception for det nye lokaludvalg inden lokaludvalgets første møde den 16. april 2026. Receptionen kan være rammen for at netværke, etablere mentoraftaler, uformelt tale om visioner og ønsker for Indre By osv. 

Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget drøfter denne idé samt at medlemmerne af lokaludvalget fremlægger andre ideer til, hvordan det nye lokaludvalg kan komme godt fra start.

Fælles for de 12 lokaludvalg

I løbet har første halve år vil der for lokaludvalgsmedlemmerne i de 12 nye lokaludvalg i kommunen være en række fælles møder om rammerne for lokaludvalgenes virke, om kommunens struktur, om borgerdialog mm. Møderækken er ved at blive planlagt.

Økonomi

Hvilke udgifter, der vil være, afklares senere.

Videre proces

Den videre proces afhænger af hvilke ideer, der er stemning for at gå videre med.

Se også tidsplanerne i bilagsoversigten.

Bilag

0. Link til lokaludvalgets hjemmeside om valg til Indre By Lokaludvalg:

https://indrebylokaludvalg.kk.dk/nyheder/valg-til-indre-by-lokaludvalg

Til top