B-sag: Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2026
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2026, som ses i bilagsoversigten.
Problemstilling
Det fremgår af aftalen om udførelse af det lokale miljøarbejde 2025-2027 mellem Indre By Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, at Miljøpunktets opgaver for lokaludvalgene skal beskrives i en årsplan for det lokale miljøarbejde. Se aftalen i bilagsoversigten.
Forslaget til årsplan for det lokale miljøarbejde i Indre By, som ses i bilaget, indeholder forslag til projekter og indsatser vedr.
- Cirkulær By: Genanvendelse + genbrug, bytte, repair, forbrug og ressourcer
- Grøn by: Natur og biodiversitet
- Sund by: Grøn mobilitet i by og havn (luft) + fredeliggørelse og ro.
I sit møde den 29. oktober 2025 besluttede Miljøgruppen at anbefale forslaget til årsplanen overfor lokaludvalget. Se referatet af mødet i bilagsoversigten.
Løsning
Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget godkender årsplan for det lokale miljøarbejde i 2026, som ses i bilaget.
Økonomi
I 2026 støtter kommunen det lokale miljøarbejde i Indre By Bydel med 860.000 kr., dvs. 16.577 kr. mere end i 2025. Jf. ovennævnte aftale overføres støtten til Miljøpunktet i to rater; i januar og i juni 2026. Indre By Bydel omfatter Indre By Lokaludvalgs område og Christianshavns Lokaludvalgs område.
I mødet den 13. november 2025 skal lokaludvalget beslutte budgettet for 2026-puljen og dermed beslutte, hvor meget det vil afsætte til det lokale miljøarbejde i 2026. Det fremgår af ovennævnte aftale, at lokaludvalget som udgangspunkt afsætter 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde, som overføres til Miljøpunktet i to rater; i januar og i juni 2026.
I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2026-puljen i mødet den 13. november 2025 skal lokaludvalget også beslutte, hvor meget der skal afsættes til lokaludvalgets miljøpulje.
Videre proces
Sekretariatet orienterer Miljøpunktet om lokaludvalgets beslutning.
Christianshavns Lokaludvalg skal i sit møde den 26. november 2025 godkende sin årsplan for det lokale miljøarbejde i 2026.