Mødedato: 13.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Opholdssted for unge

Klaus Holsting orienterede: Han og sekretariatet har holdt et møde med By X, der er en intern kommunal konsulentenhed, om, hvordan bydelsplanprojektet om et opholdssted for 14-16 årige, der ikke har nogle steder at gå hen om eftermiddagen, kan virkeliggøres. Det stod klart, at der er behov for styring, for man kan ikke overlade det til de unge selv at skabe stedet. Der er derfor brug for en procesplan for, hvordan man sammen med de unge kommer videre. Til lokaludvalgsmødet den 22. august 2013 vil der ligge et bud fra By X på en sådan procesplan.

Lokaludvalget tiltrådte, at formanden orienterer Børne- og Ungdomsudvalget om projektet, idet et medlem af Borgerrepræsentationen har stillet et lignende forslag, som Borgerrepræsentationen skal tage stilling til den 19. juni 2013.
Til top