B-sag: Høringssvar om Københavns Kommunes Handicappolitik
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Socialforvaltningen om kommunens handicappolitik, som ses i bilagsoversigten.
Problemstilling
Den 23. oktober 2026 sendte Socialforvaltningen udkast til Københavns Kommunes Handicappolitik 2027-2030 i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen. Der er svarfrist den 23. november 2026. Se høringsbrev fra socialborgmesteren, udkast til handicappolitikken og bilag til handicappolitikken i bilagsoversigten.
Løsning
Da udkastet indeholder et kapitel om universelt design og tilgængelighed, tog Byudviklingsgruppen stilling til sagen i sit møde den 28. oktober 2026. Byudviklingsgruppen besluttede at bede lokaludvalgsmedlem Hans-Henrik T. Ohlsen og medlem af Byudviklingsgruppen Lise Hendil om bidrag til et høringssvar fra lokaludvalget.
Udkastet til høringssvar, som ses i bilagsoversigten, er baseret på deres bidrag samt på udkastet til høringssvar, som Dansk Handicap Forbund København vil sende. Lokaludvalget har modtaget udkastet fra næstforpersonen i Dansk Handicap Forbund København.
Det foreslås, at lokaludvalget godkender høringssvaret, som ses i bilagsoversigten.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet lægger lokaludvalgets høringssvar på Bliv Hørt-portalen.
Handicappolitikken forelægges for Socialudvalget primo 2027, og derefter oversendes til hvorefter den skal godkendes af Borgerrepræsentationen.