Mødedato: 12.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Ændringer i lokaludvalgets budget for 2017

Indre By Lokaludvalg skal godkende ændringer i lokaludvalgets budget for 2017.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender ændringerne i lokaludvalgets budget for 2017, der fremgår af løsningsafsnittet og af bilaget.

 

Problemstilling

En række aktiviteter er afsluttet.

På dagsordenen for lokaludvalgets møde 12. oktober 2017 er der forslag om en ny aktivitet: Borgerdialog om  Vester Voldgade.

 

Løsning

Nedenstående refererer til opstillingen i bilaget.

1. Puljeansøgninger
Puljeansøgningerne, som lokaludvalget skal tage stilling til i mødet den 9. november 2017, angår aktiviteter i 2018. Dvs. at lokaludvalget ikke modtager flere ansøgninger om støtte til aktiviteter i 2017. Lokaludvalget har givet tilsagn om støtte på i alt 347.927 kr. til aktiviteter i 2017. Rammen foreslås derfor sat ned fra 375.000 kr. til 347.927 kr.

12. Offentligt møde med støttede kulturinstitutioner i Indre By
Regningerne er betalt. Der var udgifter for 7.620 kr. Rammen foreslås derfor sat ned fra 10.000 kr. til 7.620 kr.

13. Borgerdialog om Elværksgrunden
Regningen er betalt. Der var en udgift på 1.500 kr. Rammen foreslås derfor sat ned fra 5.000 kr. til 1.500 kr.

30. Evaluerende dialogmøde om Distortion 2017
Regningen for lokaleleje og forplejning er endnu ikke betalt, men den samlede udgift forventes ikke at blive på mere end 10.000 kr. Rammen foreslås derfor sat ned fra 12.000 kr. til 10.000 kr.

31. Borgerdialog om Holmens Kanal/Laksegade
Regningen i forbindelse med borgermødet den 19. september 2017 er betalt. Det foreslås, at rammen sættes ned fra 15.000 kr. til 3.000 kr.

I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2017 er der forslag om at afsætte 10.000 kr. til et kvartermøde om Holmens Kanal-byggeriet mv. Umiddelbart set er der først penge til mødet i 2018, medmindre en anden udgift i 2017 udskydes til 2018.

33. Borgerdialog om Lavendelstræde
Regningerne er betalt. Det foreslås derfor, at rammen sættes ned fra 12.000 kr. til 10.950 kr.

34. Borgerdialog om kl. 5-bevilling på Gråbrødretorv
Regningen for annoncering er endnu ikke betalt, men den samlede udgift forventes ikke at blive på mere end 4.400 kr. Derfor foreslås rammen sat ned fra 10.000 kr. til 4.400 kr.

35. Tiltag og proces i Nyboder
Den 4. oktober 2017 blev der afholdt møde med en gruppe beboere fra Nyboder. Der er endnu ikke aftalt nye møde eller andre former for aktiviteter.

I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2017 foreslås det, at lokaludvalget indhenter tilbud hos landskabsarkitekter til at tegne en skitste til en ny indretning af Sankt Pauls Plads. Efter lokaludvalgsmødet den 9. november 2017 skrives kontrakt, hvis lokaludvalget har penge nok på budgettet for 2017 eller det har fået støtte fra en fond eller fra kommunen. Om nødvendigt sættes skitseprojektet på lokaludvalgets budget for 2018.

38. Borgerdialog om lokalplansagen "Ny Østergade"
Regningen for kaffevogn er endnu ikke betalt, men den samlede udgift forventes ikke at live på mere end 11.000 kr. Derfor foreslås rammen sat ned fra 12.000 kr. til 11.000 kr.

43. Borgerdialog om Vester Voldgade
I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2017 foreslås det at afsætte en ramme på 12.000 kr. til borgerdialog om Vester Voldgade. Hvis der er penge til det på forslaget, gennemføres borgerdialogen i 2017. Hvis ikke gennemføres den i 2018.

Økonomi

Se ovenfor og i bilaget.

Videre proces

Lokaludvalget arbejder indenfor rammerne af budgettet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Beslutning

Trukket fra dagsordenen.
Til top