Mødedato: 12.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Orientering fra arbejdsgrupperne

Indre By Lokaludvalg skal tage en orientering fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Sagsfremstilling
Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Problemstilling

Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.

Løsning

Lokaludvalgets egne arbejdsgrupper

• Byudviklingsgruppen

• Metrogruppen

• Arbejdsgruppen Kultur, idræt, turisme og erhverv

• Arbejdsgruppen Børn og Unge

• Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration

• Puljeansøgningsgruppen

• Tovholdergruppen vedr. bydelsplanprocessen

Lokaludvalgets repræsentation i andre fora

• Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

• Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By

• Følgegruppen vedr. Grønnegade

• Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden

• Følgegruppen vedr. Frederiksholms Kanal-projektet

• Følgegruppen vedr. Papirøen

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.

Beslutning

Tovholdergruppen vedr. bydelsplanprocessen

Bent Lohmann oplyste, at bydelsplanerne forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen den 12. oktober 2017. I forbindelse med lanceringen af bydelsplanerne på Rådhuset den 25. oktober 2017 har lokaludvalget en bod, som skal besættes i 1½ time.

 

Puljeansøgningsgruppen

Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget skal behandle seks puljeansøgninger i lokaludvalgsmødet den 9. november 2017. De angår aktiviteter i 2018.

Bent Lohmann oplyste, at han ikke kan deltage i en workshop den 25. oktober 2017, som Metroselskabet har inviteret til. På workshoppen evalueres Byens Hegn.

Lokaludvalget bad ham spørge Metroselskabet, om workshoppen kan flyttes. Endvidere bad de ham foreslå Metroselskabet at spørge kunstnerne, der har haft værker på Byens Hegn, om hvad de har fået ud af projektet.

Lokaludvalget bad ham om en indstilling til lokaludvalgets møde den 9. november 2017 vedr. evalueringen Byens Hegn-projekter i Indre By, herunder af lokaludvalgets støtte til Byens Hegn-projekter, idet en sådan evaluering vil kunne anvendes til at fremme udsmykning af byggepladser.

 

Byudviklingsgruppen

Kjeld A. Larsen oplyste, at gruppen har drøftet skiltningen på Nørreport station på baggrund af et oplæg fra en borger. Lokaludvalget bør på et senere tidspunkt forholde sig til hans kritikpunkter og skiltningsforslag.

Endvidere har Byudviklingsgruppen set på KIK 2 (Kollektiv trafik i Københavns Kommune), der handler om en ny metrolinje M6.

Endelig har gruppen drøftet dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. oktober 2017, hvor der var flere sager af interesse for Indre By.

Ingolf Ibus oplyste, at gruppen også har drøftet Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsprojekt for Rømersgade og Linnésgade.


Til top