Mødedato: 12.03.2026, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17
Oversigt over igangværende sager
Se alle bilag
I mødet den 19. februar 2026 bemyndigede lokaludvalget lokaludvalgsmedlem Pernille Stadel til at komme med forslag til, hvordan oversigten kan gøres mere brugbar for lokaludvalget.
Til top
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg tager oversigten over lokaludvalgets igangværende sager til efterretning. Se bilaget.
Problemstilling
Lokaludvalget har bedt om en oversigt over lokaludvalgets igangværende sager.
Løsning
Sekretariatet har gennemgået referaterne af møderne i lokaludvalget siden april 2022 og har på den baggrund udarbejdet oversigten over lokaludvalgets igangværende sager, der ses i bilaget.
Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget tager oversigten til efterretning
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet opdaterer oversigten efter hvert lokaludvalgsmøde.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Pernille Stadel om sanering af oversigten over lokaludvalgets igangværende sager, idet lokaludvalgets medlemmer gives mulighed for at komme med forslag til ændringer af den sanerede oversigt.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Pernille Stadel om, at kun sager med en ansvarlig tages med i oversigten.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Pernille Stadel om, at når sager har stået i oversigten i et halvt år, tages de af oversigten og sættes på en huskeliste.
- Punkt 14 i oversigten: Bent Lohmann oplyste, at han forventer at holde et møde med formanden for Designmuseet inden for 14 dage.
Punkt 26 i oversigten: Bent Lohmann orienterede om mødet den 3. marts 2026 med Wonderful Copenhagen og kommunen om turismen i Indre By. Det blev aftalt, at parterne mødes jævnligt.
Punkt 38 i oversigten - Refshaleøen: Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om at tage sagen af oversigten.
Punkt 41 i oversigten - julemarkeder: Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om at tage sagen af oversigten.
Lokaludvalget tog oversigten over lokaludvalgets igangværende sager til efterretning med ovennævnte bemærkninger og beslutninger.