Mødedato: 12.03.2026, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17

Medlemsforslag om overgangen til det nye lokaludvalg

Indstilling

Indstilling om,

  1. at medlemmerne af Indre By Lokaludvalg fortæller om og drøfter deres erfaringer med lokaludvalgsarbejdet.

Problemstilling

Medlemsforslag fra Gunna Starck:

"Jeg vil gerne foreslå, at man explicit inviterer de nyvalgte til at komme næste torsdag, og at I fortæller i et dagsordenspunkt (gerne ti start), hvad I forestiller jer om, hvordan overgangen, skal  foregå, og så vi kan bruge de hidtidige erfaringer og få en drøftelse"

Løsning

Efter afslutningen på valget til lokaludvalg den 9. marts 2026 får de nye medlemmer en orientering om kommende møder mv., herunder om, at der er møde i lokaludvalget den 12. marts 2026, som de er velkomne til at overvære.

Under dette punkt på dagsordenen fortæller det nuværende lokaludvalgs medlemmer om og drøfter deres erfaringer med lokaludvalgsarbejdet.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Det nye lokaludvalg tiltræder, når Borgerrepræsentationen har godkendt det i sit møde den 26. marts 2026.

Der vil være en offentlig reception for det nye lokaludvalget den 27. marts 2026 i Nybodergården, Kronprinsessegade 61. 

Det nye lokaludvalg konstituerer sig og har første ordinære møde den 16. april 2026.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede deres erfaringer med lokaludvalgsarbejdet. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:

  • Lokaludvalget burde udarbejde en oversigt over, hvad lokaludvalget har opnået i forhold til dets beslutninger.
  • Lokaludvalgets medlemmer bør holde fokus på sager og ikke på personer, respektere andres synspunkter samt lytte til hinanden og blive klogere.
  • Lokaludvalget bør stræbe efter at finde fælles holdninger.
  • Der bør foretages afstemninger. Konklusionerne på lokaludvalgets drøftelser favner for bredt.
  • Der er mange gentagelser.
  • Der er usikkerhed om, hvad der er vedtaget.
  • Lokaludvalget kan i sine tilkendegivelser udadtil nævne flertallets holdning og mindretallets holdning.
  • Lokaludvalget bruger for meget tid på at finde fejl. 
Til top