Mødedato: 12.01.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Bydelsplanen: Drøftelse af Indre Bys egenart, potentialer og udfordringer

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte indholdet i Indre By Bydelsplan om Indre Bys egenart, potentialer og udfordringer.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter hvilket statistisk materiale, der skal med i Indre By Bydelsplan. De statistiske oplysninger i løsningsafsnittet er et udpluk af de oplysninger, lokaludvalget har adgang til.
  2. at Indre By Lokaludvalg drøfter indholdet i Indre By Bydelsplan om bydelens egenart samt potentialer og udfordringer, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

For at sikre genkendelighed og for at vejlede lokaludvalgene i udarbejdelsen af bydelsplanerne er der udarbejdet en fælles overordnet disposition for kommunens bydelsplaner samt en designmanual. Disposition samt layout giver plads til stor forskellighed i formidling og vægtning af fokus i de enkelte bydelsplaner.  

Længden på bydelsplanerne søges reduceret i forhold til tidligere års bydelsplaner, og der må maksimalt afleveres 25 sider til layout.

 Overskrifter med gult indgår i alle bydelsplaner.
Overskrifter med grøn er ”frivillige støtteoverskrifter”, som kan vælges til eller fra.
Skrift i kursiv er forklarende tekst til dispositionen.

Disposition

1. Forord af lokaludvalgets formand – Vision for bydelens [XX] udvikling

1. Lokaludvalgets vision for bydelens [XX] udvikling

2. Status siden sidst  

 2. Forord af Overborgmesteren

 3. Bydelen[s egenart, udfordringer og potentialer]

(Beskrivelse af bydelen – efter eget valg. Evt fokus på kvantitativ beskrivelse. Evt fokus på kvalitativ beskrivelse. Evt med fokus på forskellige delområder i bydelen. Hvis afsnittet ikke ønskes medtaget i bydelsplan indsættes her blot kort over bydelen under overskriften ”Bydelen”.)

4 Lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram

(Det nye koncept for bydelsplaner lægger op til, at kapitel 4 indeholder nedenstående elementer – dog ikke nødvendigvis i denne rækkefølge. Kapitel 4 kan således skrives som et sammenhængende afsnit eller opdeles i underafsnit efter eget valg. De enkelte LU vælger selv, om beskrivelsen af indsatsområder/ arbejdsprogram/ visioner/ mål tager udgangspunkt i en temabaseret tilgang, i konkrete projekter eller i de overordnede udfordringer og potentialer, der identificeres i bydelen.)

  •  Mål/ visioner/ indsatsområder/ arbejdsprogram – som lokaludvalget vil arbejde med de kommende år

(Hvad ønsker LU der sker for bydelen?/ Hvad ønsker LU politisk opbakning til?)

  •  Virkeliggørelse af Københavns Kommunes målsætninger og politikker

(Minimum 2 målsætninger og politikker som fastlagt i Kommuneplan 2015 og udfoldet i diverse politikker og strategier i hele kommunen fx Erhvervspolitik, Klimatilpasningsplan, Sundhedspolitik, Socialstrategi, Fællesskab København, Bynaturstrategien m.fl. Det er et krav, at dette delelement behandles i bydelsplanen – enten som selvstændigt afsnit eller som en integreret del af kapital 4. Øvrige målsætninger og visioner som LU arbejder med behøver ikke blive koblet op på BR vedtagne mål og politikker.)

  •  Lokaludvalgets arbejde for at indfri visionerne for bydelen

(Hvad arbejder LU med og hvordan?)

  •  Hvordan arbejdes med borgerinddragelse

(Hvad ønsker LU, at civilsamfundet arbejder med?)

  •  Evt. beskrivelse af hvordan lokaludvalget arbejder med partnerskaber lokalt og på tværs af byen, herunder inden for miljøområdet

(Valgfrit om dette tema behandles.)

5. Strategiske retningslinjer for brug af puljemidler

  1. (Hvilke overvejelser er gjort herom – hvilke prioriteringer/ kriterier anvender LU i tildelingen af puljemidler?)


6.
Tilkendegivelser fra forvaltningerne i Københavns Kommune på baggrund af fagforvaltningshøring

(Bemærkninger gives fokuseret og prioriteret samlet til slut i hver bydelsplan. Kapitlet udarbejdes af fagforvaltninger, og Center for Byudvikling er tovholder.)

7. (Evt. bilag med konkrete projektforslag eller andre bilag)

(Kan oplistes her, men bilagene indgår ikke i selve den layoutede bydelsplan.)

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter indholdet i afsnit 3 i Indre By Bydelsplan om bydelens egenart, potentialer og udfordringer. Nedenstående udkast til afsnit 3 tager udgangspunkt i resultaterne af borgerpanelundersøgelsen om forholdene i Indre By, som lokaludvalget gennemførte i juni 2016, samt i det statistiske materiale, der kan findes på www.kk.dk/statistik og andre steder.
.
3. Bydelens egenart, udfordringer og potentialer

3.1. Kort over bydelen

 

 

3.2. Indre By statistisk set
På www.kk.dk/statistik er der en righoldig samling af statistikker om København og københavnerne. Meget af det statistiske materiale er opgjort bydel for bydel. Men desværre er det sådan, at i hovedparten af materialet er tallene for Indre By og Christianshavn slået sammen. Tallene nedenfor beskriver alene Indre By uden Christianshavn, medmindre andet er nævnt.

3.2.1. Befolkningssammensætning

Den 1. januar 2016: boede der 40.864 indbyggere i Indre By. 16.853 af dem var børn og unge mellem 0 og 29 år. Antallet af voksne (30-69 år) var 20.325, mens der var 3.704 ældre (70-x). Der boede 19.979 mænd og 20.885 kvinder i vores bydel.

3.2.2. Sundhed

Middellevetiden blandt beboerne i Indre By og På Christianshavn er den højeste i Københavns Kommune. For mænd var den 2015 79,4 år. For kvinder var den 83,7 år.

Fødsler og dødsfald

 

Nedenstående viser sundhedsniveauet blandt Indre By og Christianshavns borgere sammenlignet med niveauet for borgerne i hhv. Københavns Kommune og Region Hovedstaden. tallene er fra 2013.

TEMA

INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN

KØBENHAVNS KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN

Borgere som ryger dagligt

16 %

17 %

15 %

Dagligrygere der ønsker hjælp til rygestop

43 %

45 %

44 %

Borgere med storforbrug af alkohol

14 %

11 %

10 %

Borgere som har meget usunde kostvaner

7 %

10 %

10 %

Borgere som hverken går eller cykler til og fra arbejde /uddannelse

9 %

11 %

22 %

Unge som har prøvet at ryge hash

70 %

59 %

51 %

Unge som har prøvet euforiserende stoffer

15 %

16 %

14 %

Unge som har taget euforiserende stoffer inden for den seneste måned

13,3 %

9,5 %

7,9 %

Borgere som er moderat overvægtige

24 %

26 %

30 %

Borgere som er svært overvægtige

6 %

10 %

30 %

Borgere som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred

8 %

13 %

13 %

Borgere som har et dårligt fysisk helbred

5,4 %

7,5 %

9,1 %

Borgere som har et dårligt psykisk helbred

10 %

13 %

12 %

Borgere som har et højt stressniveau

17 %

23 %

21 %

Unge som har ubeskyttet sex ift. sexsygdomme

9 %

8,9 %

7,7 %

Unge som har fået konstateret en sexsygdom inden for de seneste 12 måneder

6,5 %

5,9 %

5 %

Borgere som mindre end én gang om måneden har kontakt til venner

3,5 %

5,3 %

6,3 %

Borgere som mindre end én gang om måneden har kontakt til familie, som de ikke bor med

9,3 %

9,2 %

7,7 %

Borgere som ofte er uønsket alene

5,5 %

7,1 %

6 %

Borgere som mener, at de har let adgang til indendørs og udendørs idrætsfaciliteter

80 %

85 %

86 %

Borgere som har risikabel alkoholadfærd, og som inden for det seneste år har fået information eller taget imod tilbud om hjælp til ændring af alkoholvaner fra deres egen læge

 

10 %

10 %

11 %

 

I 2015 var der 619 borgere i Indre By, som modtog sygepleje.

Dødsårsager blandt borgere i Indre By var i 2014:

Kræft og andre svulster 62
Hjertesygdomme og andre kredsløbsygdomme 38
Sygdomme i åndedrætsorganer 30
Ulykker, drab, overfald,selvmord, hændelser med uvis omstændighed 6
Øvrige dødsårsager 42
I alt 178

 

3.2.3. Boliger

Den 1. januar 2016 var der 26.023 boliger i Indre By og på Christianshavn. Det gennemsnitlige areal pr. bolig var på 50,7  m2, hvilket var det højeste blandt bydelene i Københavns Kommune.

3.2.4 Indkomst

Den skattepligtige bruttoindkomst blandt Indre Bys borgere fordelte sig sådan i 2014:

Årsindkomst

Antal

0-49.999 kr.

4.023

50.000-99.999 kr.

2.435

100.000-149.999 kr.

3.314

150.000-199.999 kr.

3.751

200.000-299.999 kr.

4.771

300.000-399.999 kr.

4.776

400.000-499.999 kr.

3.860

500.000-599.999 kr.

2.313

600.000-699.999 kr.

1.324

700.000 kr.

og derover

2.847

 

3.2.5. Uddannelse

XXX

3.2.6. Sociale forhold

XXX

3.2.7. Politisk profil

Til folketingsvalget i 2015 var der i Indre By og Christianshavn 40.705 vælgere. Heraf stemte 84,42 %, hvilket er lidt højere end det københavnske gennemsnit på 83,82 %.

Af de afgivne stemmer i Indre By og på Christianshavn lå stemmeprocenten som følgende:

Socialdemokratiet: 19 %, gennemsnit i København 22 %.

Det Radikale Venstre: 12 %, gennemsnit i København 9,5 %.

Konservative: 4 %, gennemsnit i København 2,5 %.

SF: 6 %, gennemsnit i København 6,8 %

Liberal Alliance: 12 %, gennemsnit i København 8,5.

Kristendemokraterne: 0,2 %, gennemsnit i København 0,4 %.

Dansk Folkeparti: 5,7 %, gennemsnit i København 10 %.

Venstre: 11,2 %, gennemsnit i København 9,2 %.

Enhedslisten: 16 %, gennemsnit i København 18 %.

Alternativet: 13,1 %, gennemsnit i København 12,1 %.

Blanke stemmer: 0,6 &, gennemsnit i København 0,9 %.

Andre ugyldige stemmer: 0,4 %, gennemsnit i København 0,4 %.

3.2.8. Trafik

Trafik over søsnittet og over havnen

3.2.9. Parkering

Parkeringsdækningen

3.2.10. Forurening

I 2011 fremlagde Danmarks Miljøundersøgelser en Top 10 over de mest forurenede gader i Danmark, Tre af dem lå i Indre By:

2. H.C. Andersens Boulevard
3. Nørre Søgade
9. Bernstorffsgade

 

3.3. Potentialer og udfordringer i Indre By

I juni 2016 gennemførte Indre By Lokaludvalg en borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By. 2.455 medlemmer af Indre By Borgerpanel deltog i undersøgelsen. På baggrund af resultaterne i borgerpanelundersøgelsen i juni 2016 kan man opsummere følgende potentialer og udfordringer i Indre By:

Potentialer

  • Beboerne trives i i Indre By.
  • Beboerne føler sig trygge i Indre By.
  • Beboerne er stolte af at vise Indre By frem for turister.
  • Bydelens parker og rekreative områder er smukke og attraktive.
  • Havnefronten, Søerne og kanalerne er attraktive at opholde sig ved.

Udfordringer

  • Der er plads til mere grønt, f.eks. flere træer og blomster.
  • Gader og parker skal være renere.
  • Normen om max 5. etager i Indre By er truet af aktuelle byggeplaner på Postgrunden og på Papirøen
  • Erfaringen og aktuelle byggeplaner viser, at man ikke kan tage for givet, at ny arkitektur bliver tilpasset den arkitektur, der i forvejen er i Indre By.
  • Parkeringsforholdene i visse dele af Indre By matcher ikke forventningen om, at man som beboer i Indre By skal have mulighed for at parkere sin bil mindre end 500 meter fra sin bopæl.
  • Den gennemkørende trafik opleves som et problem.
  • Støj om natten er i visse dele af Indre By et problem.
  • Forholdene for små erhvervsdrivende er ikke gode nok.
  • Udviklingen går i retning af flere butikker, restauranter og caféer i de forskellige kvarter, hvilket er ikke ønskeligt alle steder i Indre By.
  • Udviklingen går i retning af stadig flere aktiviteter i og ved Inderhavnen og kanalerne.
  • Tiggere og folk, der sover på gaderne og i parkerne, fylder mere end førhen.

3.4. Borgerpanelet om potentialer og udfordringer i de forskellige kvarterer
Potentialerne og særligt udfordringerne er ikke de samme over hele Indre By. Det viser nedenstående citater fra medlemmer af Indre By Borgerpanel, der med undersøgelsen i juni 2016 blev bedt om :

  • at beskrive det kvarter, de bor i, med en enkelt sætning
  • at nævne ét konkret ønske til Indre By, som man synes, at lokaludvalget skal arbejde for.

Citater fra borgerundersøgelsen:

3.4.1. Middelalderbyen

Udfordringer, fx.

  • Kvarter med larmende natteliv
  • Alt for mange billige barer og døgnbutikker, der sælger spiritus til mindreårige.
  • Jomfru Ane Gade-lignenende tilstande i Vestergade.
  • For mange arrangementer
  • Ureguleret
  • Beskidt
  • Lettere kaotisk trafikalt
  • Logistiske udfordringer
  • Vanskeligt at være beboer som fodgænger med bil og uden cykel.
  • Pænt og kedeligt
  • Upersonligt og "storbyøde" - Vester Voldgade-delen mod havnen
  • Forholdsvis lokalt, men på vej mod en trist udvikling mht., hvilke butikker/cafeer der har råd blive, og hvilke nye der kommer til.    
  • Jeg kunne godt tænke mig at der blev arbejdet med at forbedre cykelkulturen, så man kunne gå på fortovet uden at blive påkørt af cyklister, der er ret ligeglade med andre end dem selv. Det gælder både danskere og turister.
  • Lempe div. parkeringsregler, biler høre også til i indre by ! til gavn for vores butikker og restauranter og erhverv i det hele taget.

  • Bedre cykelparkering, så fodgængere og biler ikke generes af ulovligt parkerede cykler.

  • Større kontrol med gadekunstneren og musikanter. Der er regler for hvor højt de må spille og hvor ofte de skal flytte sig, men politiet er helt ligeglade. Som beboer vil man gerne kunne sove om natten uden at en person spiller på gryder og pander i flere timer eller spiller guitar med forstærker.

  • Jeg synes ikke at legepladserne for små børn er prioriteret højt nok. Vi bor mange med småbørn omkring kultorvet og hauser plads er en virkelig kedelig designer legeplads, ikke for små børn. HC Ørstedsparkens legepladser er ok, men meget slidte. Kunne gøres så meget bedre. Og så har vi vidst kun den lille mørke legeplads ved Nikolaj kirke tilbage og den ret så kedelige i Kongens have... Tager man ud på broerne har de fantastiske fantasifulde legepladser. Det må kunne gøres bedre i indre by.      

  • Mere plads til de lokale i indre by, så der kommer flere steder med legepladser, idræts legepladser, steder man kan grille etc. Det er københavns laveste andel af brugbare baggårde, og alligevel er alle faciliteterne som øremærket til gæster og turister. Kulturhus med "fælles baggård" i middelalderbyen en god mulighed. Jeg er ikke imod en vis sortering i forhold til at de lokale får lidt plads så det ikke bliver hverken en turistfælde eller herberg. Der kommer flere børnefamilier, ældre mennesker, variation i indre by. Vi brug for en baggård. Vi elsker det pulserende liv, men vi bliver presset ud hvis vi ikke får et lille åndehul.

  • At modarbejde at alle butiksarealer overtages af internationale luksuskæder som Hermes eller High Street-kæder som h & m, Zara. Med andre ord: at sikre diversiteten / det lokale islæt også på butiksområdet

  • Bilers fortrinsret skal ophæves

  • Mindre tivolisering af gågaderne - mere elegance      

Mange positive tilkendegivelser, fx

  • Det er vidunderligt, levende og mangfoldigt.
  • Urban landsby
  • Det er fantastisk at bo i hjertet af historien, selv om der er mange mennesker døgnet rundt.
  • Velholdt, kulturelt og hyggeligt
  • Fedt og cool område, der ikke fås bedre i Danmark!.

3.4.2. Metropolzonen

Udfordringer, fx.

  • Underligt dødt taget i betragtning af at det ligger så centralt. Mange muligeder for at forskønne med grønne områder eller vand.
  • Kedeligt og uden lokalmiljø
  • Mangler atmosfære og nærmiljø
  • Indkøbsmulighederne er begrænsede
  • Turistet uden meget liv
  • Mangel på lokal stemining, da området er fyldt med hoteller og biludlejning
  • Mit kvarter er præget af erhvervsbyggeri og meget trafik men uden byliv
  • Lidt charmeforladt med for få grønne områder
  • Det er et kvarter præget af asfalt, biler, turister, grønne områder og socialt udsatte
  • Støjfyldt H.C. Andersens Boulevard er til tider en motorvej: For meget støjende motorcykler/biler der direkte kører organiseret omkap kørsel, startende fra Glyptoteket, over broen.
  • Trøstesløse højhuse med omblæste gader.

Mange positive tilkendegivelser, fx

  • Flot og charmerende.
  • Den er dejligt stille
  • Kvarteret er aktivt, levende, broget og fuld af overraskelser
  • Roligt, Centralt og Københavnsk
  • Kalvebod Brygge og vandet, Tivoli og Glyptotekets have - liv, ro og historie i smukke dejlige København.
  • Byens bedste med vand og grønt og tæt på alt - jeg elsker min by.

     

    3.4.3. Nansensgade-kvarteret

Udfordringer fx.

  • Et område karakteriseret ved at være et cykel-, bus,- og spadsertungt knudepunkt med for smalle fortove og cykelstier
  • Det er et område præget af ukontrolleret trafik, både biller der ikke kan finde p pladser og hensynsløse cyklister
  • Dejligt kvarter, som I ødelægger med at indskrænke parkeringsmuligheder og sætter parkeringspladser op til dele- og el-biler der ikke findes
  • Mangler rengøring i gaderne i weekender og stadig rigtig mange hjemløse østeuropæer.
  • Meget larm især fra Dronnings Louises bro. Er ellers glad for området, men kan ikke forstå hvorfor destortion og musik fra broen mange mange aftener skal være en del af byen i hverdagen
  • Jeg bor på Nørreport og denne del af byen er stadig meget kaotisk efter ombygningen og fordi der hverken er fundet en acceptabel løsning for cykling ad Nørre Vold eller for krydsene mellem Nørre Vold og Frederiksborggade.
  • Jeg ville ønske at Kulturhuset i Ahlefeldtsgade var mere aktiv i skabelsen af kulturelle events som kunne samle folk i området.
  • Gadearbejderne gør et kanon stykke arbejde med at rydde op på Israels Plads, men de kan ikke følge med alle de bysvin der er, og jeg har efterhånden fundet ud af at det er fordi der mangler flere skraldespande, de få der er bliver lynhurtigt fyldt op og så begynder folk at smide deres affald ved siden af, eller gider simpelthen ikke gå derover og efterlader så deres skrald hvor de sidder.
  • Jeg har en søn på 2 1/2 år og bruger meget legepladserne i Indre by, samt Israels Plads til at spille bold og lege med min søn. Jeg oplever dog tit i weenden at folk har festet meget der, og der ligger knust glas omkring fx basketboldbanen på Israels Plads.

 

Mange positive tilkendegivelser, fx

  • Hyggeligt og charmerende centraltbeliggende område - en 'by i byen', hvor beboerne har et godt kendskab til hinanden
  • Et kvarter med decideret lokalstemning, hvor folk kender hinanden og snakker på gaden med og om hinanden.
  • Landsby i byen.
  • Unikt, trygt. Sobert, og progresivt
  • Hyggeligt og kaotisk
  • Hyggeligt, mangfoldigt, stemningsfyldt, et 'rigtigt' københavnerkvarter med et godt miks af grønne områder, beboelse, erhverv og institutioner samt et godt trafikalt knudepunkt
  • Det er, på trods af den lækre centrale beliggenhed, et dejligt roligt beboelseskvarter, der har gennemgået stor værdistigning inden for de sidste 20 år, hvilket desværre har ført til en ikke altid fed gentrificering.

 

3.4.4. Øster Farimagsgade-kvarteret

Udfordringer, fx

  • I dagtimer præget af voksende massiv trafik - gående cykel biler - i forbindelse med universitet & i aftentimer voksende larm fra fest etc fra universitet
  • Trafikal skraldespand for Nørrebro
  • Småborgerligt beboelseskvarter uden indkøbsmuligheder og cafeliv
  • Pænt og - lidt for - stille.
  • Kaotisk med for mange arrangementer der koster på den almindelige borgers dagligdag/weekend
  • Støjplaget p.g.a. Østerport station, hvor de gamle diesellokomotiver drøner næsten døgnet rundt gennem banegraven ved Østre Anlæg.
  • Øster anlæg kan udnyttes bedre. Ville gerne se en bemandet legeplads igen! Bedste legeplads placering i indre by som slet ikke bliver udnyttet nok
  • At få de mange biler, der kommer for at læsse/hente "børn" af til både gymnasiet og skolen på Stockholmsgade, til at køre ordentlig. Det er meget, meget utrygt for cyklister og fodgængere at færdes her med den kørsel og ikke mindst ulovlige parkering/standsning de laver, fordi de "bare lige" skal sætte deres 17 årige afkom af.
  • Østre Anlæg og området overfor (mellem Sølvgade og Botanisk Have): romaerne er et KÆMPE problem. Områderne er et stort offentligt toilet, - SÅ klamt med afføring, toiletpapir og affald overalt. Og deres sorte sække med ting og sager ligger smidt i buskene. De er ofte samlet i grupper, hvilket bevirker stor utryghed, når man er nødt til at passere dem.Grill området i Østre er total hærget, de brækker grene af træerne og ødelægger borde og bænke for at kunne lave bål. Den nyrenoverede tunnel under Sølvgade er blevet deres foretrukne overnatningssted, hvor de arrangerer sig med skummadrasser og andet godt! Om morgenen kommer de så op og sætter sig og (beklager) skider åbenlyst! Der hænger simpelthen toiletruller klar i træerne! Det er bare ikke i orden!!! Vi er mange her i området, der jævnligt kontakter politiet, - og de gør, hvad de kan (udfra de ressourcer der er afsat til projektet)

    Men hvor ville det dog være fantastisk, hvis lokaludvalget har mulighed for at rette fokus på ovennævnte problematik! :) :)

Mange positive tilkendegivelser, fx

  • Dette er kvarteret, hvor jeg med god kendskab til både områdets medbeboere, handelsmuligheder og grønne områder, bevæger mig rundt i tryghed og glad nysgerrighed over både det velkendte samt det omskiftelige.
  • Grønt og dejligt
  • Her er dejligt, smukt og roligt
  • Hyggelig landsbyidyl midt i storbyen
  • Trygt, grønt og lokalt med gode dagligvarebutikker, gode restauranter og dejlige grønne områder og ikke mindst de fantastiske søer.
  • Et af de smukkeste kvarterer i byen, hvor der sker en masse kulturelt
  • Et charmerende og stille område med varieret bebyggelse og tæt til grønt og centrum. Vi har alt hvad vi skal bruge inden for 500 m.

3.4.5. Østerport

Udfordringer, fx

  • Man fornemmer ikke, at byen 'lever' - intet udeliv i gadebilledet.
  • Roligt og grønt - grænsende til kedeligt, med flere tomme områder og store veje
  • På Østerport er der mange typer og for mange organiserede tiggere
  • Mere stille del af Østerbro, dog med en masse larm fra togene.
  • Afskaf nogen af de mange overflødige lysreguleringer, som er et levn fra Ring 2 (fx Strandboulevarden/Fridtjof Nansens Plads). Der er så lidt trafik på alle tider af døgnet, at kun bilister respekterer dem.
  • Nogle steder f.eks. i Classensgade har man lagt cykelstien inden for parallelparkeringen. Det medfører at der ekstrem dårlig oversigtsforhold for biler der skal svinge ud fra sidegaderne. Jeg ønsker mig i al beskedenhed spejle opsat.
  • Fjern den nye adgang for hunde i Classenshave, som er for lille til de 50-60 hunde der dagligt forretter deres ærinde derinde. Selvom der er gratis hundeposer bliver halvdelen ikke brugt og nogen dage er der 40-50 hundelorte med flag i. Samtidig har det givet folk den opfattelse at nu er det også tilladt at cykle og da kommunen har revet toiletbygningen ned og sparet havevagten væk, så der kun kommer gartnere en gang imellem mens den daglige tømning af papirbeholdere foregår via kørsel gennem haven med lastbil, så er et yndet opholdssted ved at blive ødelagt.

Mange positive tilkendegivelser, fx

  • Fredeligt, med nem adgang til grønne områder og forsynet med gode indkøbsmuligheder kombineret med diversiteret restaurant/caféliv
  • God blanding af grønne områder, byliv og fine transportmuligheder.
  • Roligt, tæt på frirum (havn, parker) og gode indkøb, centralt uden citys støj og travlhed.
  • Smuk, hyggelig og stille bydel, hvor især bygningerne og de mange små grønne områder er med til at skabe en unik stemning.
  • Det er flot og børnevenlige

3.4.6. Frederiksstaden og Nyboder

Udfordringer:

  • Charmerende, hyggeligt og fint om dagen og tidlig aften men som jomfru anegade om natten desværre med tis, opkast og glasskår om morgenen dagen derpå.
  • Mit kvarter er smukke facader, monumenter og alt for trange, trafikerede gader, fulde af turister, Udover Kongens Have, der er for alle, er de fleste steder utilgængelige,hvis man ikke har råd til dyre restauranter, gallerier, spa'er eller auktionshuse.
  • Handelsgade om dagen. Om aftenen gennemgangskvarter for festdeltagere i byen der ofte urinerer i port og på gade
  • Forsøger at forblive lokalt men bliver presset af bl.a. mange turister
  • Dejligt, pænt, tæt på grønne områder og havnen, for meget trafik gennem St. Kongensgade og Grønningen/Bredgade
  • Dejligt men store "problemer" mht. turisme og parkering af busser osv.
  • Hyggeligt men der mangler mere grøn beplantning i form af træer på gaderne.
  • Meget larm/fest i gaden Dr. Tværgade to.fr. og lørdag. Meget beskidt område.
  • Godt, men for få parkeringspladser og ingen aktiviteter for børn, til gengæld for mange fulde unge og for mange subsistensløse flaskesamlere.
  • Flere tilbud til børn 8—13 år.

Mange positive tilkendegivelser fx

  • Fantastisk tæt på alt muligt sjovt og smukt samt rolige omgivelser
  • Et centralt område med kort afstand til indkøbs- og shoppingmuligheder, grønne områder og nem adgang til togtrafikken
  • Roligt og luftigt med 700 meter til det vilde, skønne byliv
  • Et trygt, roligt kvarter med nærmiljøstemning og mange rekreative områder meget tæt på.
  • Kongefamiliens naboer

3.4.7. Gammelholm og Nyhavn

Udfordringer, fx

  • Nice for turisterne men tam for beboerne.
  • Et område med mange aktiviteter - dog med et enormt behov for flere parkeringspladser (udviklingen i området har desværre stille og roligt inddraget mange pladser)
  • Plaget af manglen på en løsning på, at de smukke, gamle og smalle gader ikke fysisk kan håndtere den mængde busser og biler der føres igennem

  • Dejligt kvarter med mange lokale beboere, men også et kvarter der mangler fx. p-pladser (til de lokale) og dagligvareforretninger.
  • Støjende i weekenden, Handel og restaurant område i hverdagene
  • Renholdning, jeg har aldrig oplevet indre by SÅ beskidt i de 16 år jeg har boet her. Skraldespande der passer til 2016 med pizzabakker.

Mange positive tilkendegivelser fx

  • Mit kvarter er altid vågen, med glade nysgerrige mennesker
  • Gammelholm er et gavmildt sted med landsbyagtig stemning mellem høj himmel og bredt vand, og så intenst omgivet af historisk skønhed.
  • En landsby oase i byen.
  • Københavnsk med stort K - internationalt og lokalt på samme tid.

 

3.5. Indre Bys egenart
Indre By Lokaludvalg har sammenfattet det statistiske materiale og tilkendegivelserne fra borgerpanelet til følgende beskrivelse af vores bydel:

Indre By består af en række store beboelseskvarterer, mange kontorvirksomheder og hoteller samt en hel del detailhandel. Bydelen ligger meget centralt. Den har fin adgang til offentlig transport og grønne områder og ligger omgivet af Søerne og Inderhavnen. Indre By er på en gang stille og hektisk. Den er både hovedstad og centrum for Danmark og en bydel i København med en række kvarterer, hvoraf flere kan karakteriseres som ”landsbyer i storbyen”.

Her er mange kulturtilbud, men ikke mange idrætsfaciliteter. Man mærker den gennemkørende trafik og trafikstøjen, og samtidig savner man bedre parkeringsmuligheder.
 
Det er en velstillet bydel med mange ressourcestærke borgere og virksomheder, men samtidig er der i Indre By et stigende antal tiggere samt borgere, der overnatter på gaden.
 
Dele af Indre By er plaget af natteliv og gadeaffald.

 

3.6. Særligt om kvartererne i Indre By
Lokaludvalget har sammenfattet borgerpanelets tilkendegivelser om de forskellige kvarterer i Indre By til:

3.6.1. Middelalderbyen
Middelalderbyen er Danmarks charmerende, stemningsfulde historiske centrum og Københavns hjerte og sjæl. Det er et hyggeligt, livligt og dynamisk kvarter med masser af energi. Med en blanding af turister, studerende, pendlere, handlende og "hverdags"-københavnere er det kvarteret, der aldrig rigtig sover. Det er et velbevaret, historiemættet kvarter, der også fungerer til et nutidigt liv med kontorer, detailhandel, cafeer, restauranter, natklubber og boliger Men her er for meget larm, skrald og natteliv. Et på en gang smukt og plaget kvarter, der er farverigt og levende om dagen, men under pres om aftenen og natten

3.6.2. Metropolzonen
Metropolzonen er et hyggeligt, men også lidt kedeligt og aktivitetstomt beboelses-, hotel- og kontorkvarter, der ligger centralt og dejligt tæt ved Sankt Jørgens Sø og Inderhavnen. Som en enklave uden forbindelse til resten af kvarteret ligger et forlystelsesområde bestående af Tivoli og Paladsbiograferne mm. Kvarteret er præget af stærk trafik og nærheden til Hovedbanegården. Det mangler atmosfære og nærmiljø.

3.6.3. Nansensgade-kvarteret
Nansensgade-kvarteret er Indre Bys bohemekvarter med et stærkt naboskab. Det er den levende, hyggelige, charmerende landsby i byen ved Peblinge Sø med lokalstemning og mulighed for aktiviteter. Her er mange mennesker og til tider lidt for trafikeret.

3.6.4. Øster Farimagsgade-kvarteret
Øster Farimagsgade-kvarteret tæt ved Søerne er også en landsby i byen. Det er et hyggeligt, fredeligt, harmonisk, grønt, spændende og velhavende beboelseskvarter, hvor lokalfølelsen er stor, men her mangler måske lidt liv og sammenhæng. I dagtimerne er kvarteret præget af trafik.

3.6.5. Østerport
Østerport er et stille, roligt, ordentligt, overskueligt, smukt og familievenligt kvarter, hvor der er en god blanding af grønne områder, byliv og fine transportmuligheder. Kvarteret ligger lidt for sig selv og så alligevel lige midt i byen. Det er en rigtig 'landsby' med høje huse og fine gader og supervenlige beboere.

3.6.6. Frederiksstaden og Nyboder
Frederiksstaden og Nyboder er en nærværende, rolig, hyggelig, luftig, intim og børnevenlig historisk oase med masser af grønne områder og tæt på havnen. Kvarteret føles som en landsby i byen med gode indkøbs- og spise-ude muligheder. Her bor kongefamiliens naboer. Dele af kvarteret er præget af nattelivet og affald, og der er for meget trafik, støj og turisme i de centrale gader.

3.6.7. Gammelholm og Nyhavn
Gammelholm og Nyhavn er et livligt og historisk kvarter, der præsenterer København fra sin bedste side. Her er fyldt med aktivitet og masser af restauranter, butikker og gode transportmuligheder. Samtidig er her hyggeligt, spændende, romantisk og forholdsvis roligt. Dejligt for turister, som der er mange af, men lidt tamt for beboerne. Kvarteret er præget af gennemkørende trafik og der er forholdsvis langt til indkøbsmuligheder.

Økonomi

Intet.

Videre proces

I mødet den 9. februar 2017 skal lokaludvalget godkende indholdet i afsnit 3 i Indre By Bydelsplan og indholdet i afsnit 5: Strategiske retningslinjer for brug af puljemidler samt drøfte indholdet i afsnit 4: Lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram.

I lokaludvalgsmødet den 6. april 2017 skal lokaludvalget godkende Indre By Bydelsplan i sin helhed.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede indholdet i Indre By Bydelsplan om bydelens egenart. Der var følgende bemærkninger:
    • Der skal noget med om lysforurening.
    • Der skal noget med om Kongens Have og det forhold, at der tages entré til haven den 5. juni 2017.
    • Der skal noget med om, hvad man vil bruge pladserne i Indre By til. Det skal have sit eget afsnit i bydelsplanen.
    • Der skal noget med om i hvilken grad man ønsker parkering i Indre By i forhold til, hvad man ellers ønsker i byrummet.
    • En overskrift for bydelsplanen kunne være "Mere plads til de lokale i Indre By".
    • Om afsnit 3.6.1: Middelalderbyen er ikke homogen. Der er flere kvarterer i kvarteret. De har hver deres egenart.  I opremsningen af, hvad Middelalderbyen rummer, bør boliger komme først og kontorer til sidst. Det skal fremgå, at Middelalderbyen også er under pres om dagen. Endvidere skal det fremgå, at barer, cafeer og restauranter presser detailhandlen ud af Middelalderbyen.
    • Om afsnit 3.6.6: Nyboder og Frederiksstaden er meget forskellige kvarterer, hvilket kan ses af borgerpanelets besvarelser.
    • Det skal fremgå, at Indre By er et kulturelt og administrativt centrum.
    • Det skal fremgå, at Indre By rummer smukke facader og ikke skal fremstå som en by som Tokyo.
    • Fremfor at beskrive kvartererne i Indre By som landsbyer i byen, skal det fremgå, at kvartererne har et lokalt miljø.
    • Der skal noget med om belysning af facader og monumenter.
    • Der skal et afsnit med om trafik.
  2. Lokaludvalget drøftede hvilket statistisk materiale, der skal med i Indre By Bydelsplan. Der var følgende bemærkninger:
    • Det må være muligt at få statistisk materiale for Indre By uden Christianshavn.
    • Det vil være godt med statistisk materiale om antal lejligheder i Indre By uden bopælspligt.
    • Det vil være godt med statistisk materiale om antal kontorer i Indre By.
    • Der skal sundhedsstatistik med i Indre By Bydelsplan, som er renset for tal om Christianshavn.
    • Om afsnit 3.2.10: Der skal mere statistik med om forurening.
    • Der skal statistik med om erhvervsstrukturen.
    • Bydelsplanen skal indeholde socioøkonimisk statistik som
      - Hvor længe beboerne har boet i Indre By
      - Indkomst
      - Køn
      - Alder
      - Boligstørrelse
      - Boligformer
      - Bilejerskab
      - Uddannelsesniveau.

     

  3. Lokaludvalget besluttede, at det statistiske materiale skal med i bydelsplanen som bilag.

 

Til top