Mødedato: 11.12.2025, kl. 16:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Medlemsforslag om samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

I mødet den 13. november 2025 drøftede lokaludvalget sagen "Medlemsforslag om samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen". I bilaget ses bemærkningerne fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen.
Lokaludvalget besluttede, at Bent Lohmann og Jep Loft skulle skrive et udkast til brev til Teknik- og Miljøforvaltningen om samarbejdet med lokaludvalget, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 11. december 2025.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender brevet til Teknik- og Miljøforvaltningens direktion om lokaludvalgets samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, som ses i bilagsoversigten.

Problemstilling

Inden lokaludvalgsmødet den 13. november 2025 stillede Jep Loft følgende forslag:

"Jeg foreslår, at vi vedtager flg:

"I forbindelse med det kommende valg til lokaludvalg udtrykker Indre By Lokaludvalg skuffelse over samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen".

Som motivation til forslaget vedhæfter jeg min status efter 8 år."

"Som bilag til mit forslag om at udtrykke skuffelse over samarbejdet med TMF vil jeg gerne have både min status efter 8 år og Michael Thorups og Peter Muchinskis afskedsbreve."

Efter lokaludvalgsmødet den 13. november 2025 har Jep Loft stillet følgende forslag:

"I forbindelse med udløbet af Indre By Lokaludvalgs valgperiode udtrykker udvalget, at mens der har været almindelig tilfredshed med kontakten til sagsbehandlere i Teknik- og Miljøforvaltningen, er der i udvalget udbredt skuffelse over den manglende lydhørhed og interesse fra Teknik- og Miljøforvaltningens ledelse.”

Løsning

Bent Lohmann foreslår, at lokaludvalget godkender brevet til Teknik- og Miljøforvaltningens direktion om lokaludvalgets samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, som ses i bilagsoversigten. Teknik- og miljøborgmesteren får brevet til orientering.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Bent Lohmann sender brevet til Teknik- og Miljøforvaltningens direktion samt til Teknik- og Miljøborgmesteren til orientering.

Til top