Puljeansøgninger, september 2025 (2026-puljen)
Indstilling
Indstilling om,
- At Indre By Lokaludvalg beslutter, om det skal give Scene N tilsagn om 30.000 kr. i støtte til forestillingen ”VILKÅR” på Teater Får302 i Toldbodgade under CPH Stage i maj-juni 2026.
- At Indre By Lokaludvalg beslutter, om det vil give kunstnerne Maja Mott og Jesper Hintze tilsagn om 25.000 kr. af 2026-puljen til kunstudstillingen ”Genskabelsen” i Galleri Lowlands i Rørholmsgade i efterår/vinter 2026.
Hvis lokaludvalget beslutter at give tilsagn om støtte, skal det ske med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2026.
Problemstilling
Lokaludvalget skal behandle 8 puljeansøgninger i mødet den 11. september 2025. Denne sag angår to ansøgninger om støtte til aktiviteter i 2026. De resterende 6 puljeansøgninger om støtte til aktiviteter i 2025 ses i en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 11. september 2025.
Løsning
1. VILKÅR
Scene N søger om 30.000 kr. af 2026-puljen til forestillingen ”VILKÅR” på Teater Får302 i Toldbodgade under CPH Stage i maj-juni 2026.
Støtten skal gå til tilskud til lokaleleje inkl. varme og vand af Teater FÅR 302 i forbindelse med produktion og perioden, hvor forestillingen VILKÅR spilles. Derudover skal støtten gå til tryk af PR, og transport af scenografi til og fra teatret.
VILKÅR er en fysisk og personlig performance lecture, om en persons opvækst og om sin vej ind i scenekunsten.
Målgruppen er unge og voksne. Der forventes at være tæt på udsolgt til 7 forestillinger a 270 pers.
Der tages entré til forestillingen. Prisen sættes efter Teater FÅR 302’s standard sats. Der vil være rabatter til unge osv. Lokale udskolings- og gymnasieklasser vil blive inviteret gratis ind.
Forestillingen offentliggøres gennem Scene N og Teater FÅR 302’s SoMe kanaler, hjemmesider og trykte programmer og plakater, og der tages direkte kontakt til lokale institutioner.
Udgiftsbudgettet er på 233.000 kr. Der regnes med indtægter på kr. 233.000 kr., inkl. 30.000 kr. fra lokaludvalget og inkl. billetindtægter for 12.000 kr.
Der er søgt støtte hos Københavns Scenekunst Udvalg og Wilhelm Demant Fonden.
Der er givet tilskud fra Statens Kunstfond og Dansk Artist Forbund.
Sekretariatets bemærkninger
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter aktiviteter med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering
- ikke matcher beløbet, der ansøges om
- ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
- gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt.
Det fremgår af Teater Får 302’s hjemmeside for billetpriser, at:
1 voksenbillet koster 165 kr.
Grupper min. 10 personer: 125 kr.
Ungdomsbillet, Ung under 25 år: 95 kr.
Gruppe ung ved 6 personer: 40 kr.
Derudover ser sekretariatet intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Hvis lokaludvalget beslutter at give tilsagn om støtte, skal det ske med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2026.
Anbefaling
Der er ingen anbefaling fra Puljegruppen.
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg beslutter, om det skal give Scene N tilsagn om 30.000 kr. i støtte til forestillingen ”VILKÅR” på Teater Får302 i Toldbodgade under CPH Stage i maj-juni 2026.
2. ”Genskabelsen”
Kunstnerne Maja Mott og Jesper Hintze søger om 25.000 kr. af 2026-puljen til kunstudstillingen ”Genskabelsen” i Galleri Lowlands i Rørholmsgade i efterår/vinter 2026.
Der søges støtte til kunstnerhonorar, materialer, scenografi, fernisering, transport og markedsføring.
Udstillingen er en sanseoplevelse i et 15 m2 stort rum, hvor loftet viser en nyfortolkning af skabelsen. Uddrag fra ansøgningen: "I mødet mellem Gud og Davids fingrer der mødes, monteres en lyskilde. Langs væggene placeres kirkebænke, hvor den besøgende kan fordybe sig i egne tanker, og der vil være udefinerbart lydspor af bønner i baggrunden. I lokalets vinduesparti står LED lys og ”brænder”."
Udstillingen offentliggøres på kunstnernes SoMe platforme, Instagram samt Facebook, hvor de har over 2.500 følgere. Derudover via flyers samt plakater som lægges i byen. Galleri Lowlands annoncerer udstillingen.
Ansøger samarbejder med en lyskunstner og Galleri Lowlands.
Der forventes mellem 100 og 200 besøgende pr. dag. Det er gratis.
Udgiftsbudgettet er på 25.000 kr. Der er ingen egenfinansiering eller øvrige indtægter.
Sekretariatets bemærkninger
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter aktiviteter, hvor løn eller honorar efter lokaludvalgets vurdering udgør en stor del af det ansøgte beløb. Det er i dette tilfælde 32%.
Derudover ser sekretariatet intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Hvis lokaludvalget beslutter at give tilsagn om støtte, skal det ske med forbehold for at lokaludvalget har en pulje i 2026.
Anbefaling
Der er ingen anbefaling fra Puljegruppen.
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg beslutter, om det vil give kunstnerne Maja Mott og Jesper Hintze tilsagn om 25.000 kr. af 2026-puljen til kunstudstillingen ”Genskabelsen” i Galleri Lowlands i Rørholmsgade i efterår/vinter 2026.
Økonomi
Størrelsen på lokaludvalgets 2026-pulje kendes først i oktober/november 2025. I mødet den 13. november 2025 skal lokaludvalget beslutte sit budget for 2026-puljen og dermed beslutte størrelsen på 2026-rammen til puljeansøgninger.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.