B-sag: Puljeansøgninger, september 2025 (2025-puljen)
Indstilling
-
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 5.000 kr. til Kulturhuset Indre By i støtte til ”Dans ud i Kulturnatten” i Kulturhuset Indre By den 10. oktober 2025.
Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.500 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.
-
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 10.000 kr. til Frivilliggruppen bag IT-caféen på Københavns Hovedbibliotek i støtte til anskaffelse af 3 pc’er til IT-café på Københavns Hovedbibliotek, hver onsdag hele året rundt. Støtten er øremærket indkøb af pc’er, ikke til køb af Office licenser. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 21.898 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.
-
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Sustainary på en ansøgning om 17.356,50 kr. i støtte til ”Unge for Demokrati” i Kulturhuset Indre By mellem uge 44 og 46 2025.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at projektet samlet set har en for snæver målgruppe og for få deltagere, jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte, samt at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
-
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 15.000 kr. i støtte til visning af dokumentarfilmen ”Gi os en chance” med efterfølgende talk på Grand Teatret eller Gloria Biograf den 3.- og 4. november 2025.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at projektet samlet set har en for snæver målgruppe jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte, samt at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
-
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Public Service Organisation på en ansøgning om 27.700 kr. i støtte til talken ”Questioning Creatives: Finding your footing in the creative industry” i Huset-KBH den 29. oktober 2025.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter aktiviteter, hvor løn eller honorar efter lokaludvalgets vurdering udgør en stor del af det ansøgte beløb jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte, samt at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
-
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 5.000 kr. til Foreningen Årshjul i støtte til materialer til kostume og props og udstyr, samt pr ifm. ”Julebukken – et folkeligt vinterkarneval der bringer lys i mørket” langs med Strøget den 20. december 2025.
Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget 8 puljeansøgninger. To af dem er ansøgninger om støtte til aktiviteter i 2026 og behandles derfor på et andet dagsordenspunkt for mødet den 11. september 2025.
Derudover har sekretariatet afvist en ansøgning, da den blev indsendt efter ansøgningsfristen den 7. august 2025 på et tidspunkt, hvor der er lukket for ansøgninger om støtte til aktiviteter i 2025.
Løsning
1. Dans ud i Kulturnatten!
Kulturhuset Indre By søger om 10.500 kr. i støtte til ”Dans ud i Kulturnatten!” i Kulturhuset Indre By den 10. oktober 2025.
Støtten går til tre danseworkshops og forplejning.
På Kulturnatten inviteres borgere til at opleve forskellige danseformer, få varmen og tage dansens energi med videre ud i Kulturnatten. I kulturhusets dansesal vil der hver time være introduktion til en ny danseform med dygtige instruktører og glade dansere indenfor forskellige genre som Swing, Afrikansk dans og breakdance.
Målgruppen er alle borgere i alle aldre med lysten til at danse. Der forventes omkring 328 deltagere.
Det er gratis.
Kulturhuset Indre By samarbejder med Kulturnatten 2025 og kulturhusets faste danseforeninger.
Arrangementet offentliggøres via Kulturnattens program i brochurer, plakater, annoncer i dagblade og sociale medier. Danseforeningerne offentliggør deres deltagelse på deres sociale medier. Kulturhuset offentliggør også aktiviteten på deres plakater, hjemmeside og sociale medier.
Udgiftsbudgettet er på 26.997 kr. Egenfinansiering er på kr. 16.497 kr.
Sekretariatets bemærkninger
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter
- kommunale institutioners aktiviteter. I særlige tilfælde vil lokaludvalget dog kunne støtte kommunale institutioners aktiviteter, hvis aktiviteten ikke ligger inden for rammerne af det, en forvaltning forventes at finansiere. Det kan f.eks. være udvikling af aktiviteter for borgere i Indre By.
- aktiviteter, hvor løn eller honorar efter lokaludvalgets vurdering udgør en stor del af det ansøgte beløb.
Hvis man ser bort fra udgiften til løn til Kulturhuset Indre Bys medarbejdere, der både er regnet med i udgiftsbudgettet og i indtægtsbudgettet, udgør honorar knap 86% af det ansøgte beløb.
Derudover ser sekretariatet intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Puljegruppens anbefaling
O k med 5.000.
- Godt med noget indendørs, hvis vejret er dårligt.
- Og godt med noget uden for Middelalderbyen, hvor man mest står i kø
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 5.000 kr. til Kulturhuset Indre By i støtte til ”Dans ud i Kulturnatten” i Kulturhuset Indre By den 10. oktober 2025.
Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.500 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.
2. IT-hjælp på Københavns Hovedbibliotek
Frivilliggruppen bag IT-caféen på Københavns Hovedbibliotek søger om 21.898 kr. i støtte til anskaffelse af 3 pc’er til IT-café på Københavns Hovedbibliotek, hver onsdag hele året rundt.
Støtten går til indkøb af 3 pc’er og 2 Office licenser.
IT-caféens nuværende pc’er er af ældre dato og har Windows 10 som styresystem. Den 14. oktober 2025 stopper Microsoft opdateringen af Windows 10. Herefter vil IT-caféens pc’er udgøre en sikkerhedsrisiko og vil ikke kunne bruges. It-caféen vil derfor fra oktober 2025 kun kunne hjælpe borgere, der har og har mulighed for at medbringe eget udstyr.
Målgruppen er IT-svage borgere, der er usikre eller helt uerfarne med computer og internet. De har behov for individuel hjælp for at komme i gang eller forblive digitale i dagens samfund.
Det et gratis tilbud til borgerne.
Der samarbejdes med Københavns Borgerservice i Nyropsgade. Borgerservice henviser til IT-caféen på Hovedbiblioteket, når de i deres arbejde møder borgere, der har brug for ekstra hjælp.
Tilbuddet offentliggøres med flyers på Hovedbiblioteket og Christianshavns Bibliotek. Derudover informerer Københavns Biblioteker om tilbuddet på deres hjemmeside, samt på infoskærm på Hovedbiblioteket.
Udgiftsbudgettet er på 21.898 kr. Der er ingen egenfinansiering.
Sekretariatets bemærkninger
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter kommunale institutioners aktiviteter. I særlige tilfælde vil lokaludvalget dog kunne støtte kommunale institutioners aktiviteter, hvis aktiviteten ikke ligger inden for rammerne af det, en forvaltning forventes at finansiere. Det kan f.eks. være udvikling af aktiviteter for borgere i Indre By.
Derudover ser sekretariatet intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Puljegruppens anbefaling
Højst 10.000
- kan pc`erne ikke købes billigt/brugt og hvor længe holder de?
- det generer os at kaste penge efter Microsoft
- godt med lokale ildsjæle,
- bør være en kommunal opgave
- de bør søge kommunen og nogle fonde
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 10.000 kr. til Frivilliggruppen bag IT-caféen på Københavns Hovedbibliotek i støtte til anskaffelse af 3 pc’er til IT-café på Københavns Hovedbibliotek, hver onsdag hele året rundt. Støtten er øremærket indkøb af pc’er, ikke til køb af Office licenser.
Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 21.898 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.
3. Unge for Demokrati
Sustainary søger om 17.356,50 kr. i støtte til ”Unge for Demokrati” i Kulturhuset Indre By mellem uge 44 og 46 i 2025.
Støtten skal går til forplejning, undervisningsmateriale, lokale, udvikling af forløb, undervisningsinstruktører, samt markedsføring og kommunikation. Derudover er der lagt 5% oveni til uforudsete afgifter, som er medregnet i det totale beløb.
”Unge for Demokrati” er et hands-on læringsforløb for unge mellem 18 og 30 år i Indre By, der sætter fokus på, hvordan man som ung kan tage del i demokratiet – både i hverdagen og på længere sigt. Gennem en række interaktive øvelser og lokale cases får deltagerne mulighed for at undersøge, hvordan politiske beslutninger bliver til, og hvordan de selv påvirkes af dem.
Målgruppen er unge i alderen fra 18-30 som bor i, studerer i eller på anden vis har en forbindelse til Indre By. Der vil blive gjort en særlig indsats for at nå ud til studerende, kulturarbejdere, unge frivillige samt personer der traditionelt er underrepræsenteret i samfundet. Der forventes mellem 30 og 40 deltagere.
Arrangementet offentliggøres på sociale medier.
Det er gratis. Udgiftsbudgettet er samlet på 22.856,50 kr. Egenfinansiering er på kr. 5.500 kr.
Sekretariatets bemærkninger
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter aktiviteter, hvor løn eller honorar efter lokaludvalgets vurdering udgør en stor del af det ansøgte beløb. Her udgør det ca. 33% af udgiftsbudgettet.
Derudover ser sekretariatet intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Puljegruppens anbefaling
Afslag
- Snæver gruppe
- Meget parlamentsfikserede - demokrati starter et andet sted
- Den tror vi ikke på
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Sustainary på en ansøgning om 17.356,50 kr. i støtte til ”Unge for Demokrati” i Kulturhuset Indre By mellem uge 44 og 46 2025.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at projektet samlet set har en for snæver målgruppe og for få deltagere, jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte, samt at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
4. ”GIV OS EN CHANCE” – forpremiere event
En borger søger om 15.000 kr. i støtte til visning af dokumentarfilmen ”Gi os en chance” med efterfølgende talk på Grand Teatret eller Gloria Biograf den 3. og 4. november 2025.
Støtten skal gå til leje af biografsal, forfriskninger, honorar til afvikling af arrangement og plakattryk.
Dokumentarfilmen ‘Giv os en chance’ følger fem unge hjemløses kamp for at tage ejerskab over deres egen fortælling, når de over 2 måneder deltager i et kreativt skriveforløb. Det er en politisk dokumentarfilm. Den vil udfordre en strukturel samtale om hjemløseproblematikken og vise de oversete nuancer, som ligger bag det hjemløsebillede, vi oftest ser. Ansøger ønsker at give Indre Bys borgere og institutioner/organisationer mulighed for at komme til forpremiere på filmen i biografen, inden den får præmiere på TV2 d. 17. november.
Målgruppen er primært den brede danske befolkning og borgere i Indre By. Den sekundære målgruppe er udsatte borgere samt fagfolk, der arbejder på udsatte-området. Derudover vil ansøger forsøge at vinkle filmen/arrangementet i forhold til kommunalvalget (18/11) og dermed er arrangementet også målrettet til vælgere, der er orienteret mod udsatte og socialområdet.
Der samarbejdes med SAND, Hjem til Alle alliancen ved Bikubefonden og Det danske Filminstitut.
Arrangementet offentliggøres på Facebook og Instagram. Der sendes invitationer til specifikke organisationer/ institutioner/personer.
Det er gratis, men kræver tilmelding.
Arrangementet har ingen indtægter og er, bortset fra en enkelt assistent på dagen til afvikling af arrangementet, baseret på frivillighed. Udgiftsbudgettet er på 15.000 kr.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Puljegruppens anbefaling
Afslag
- Sympatisk projekt.
- Institutioner og andre proff. kan betale en billet.. Det bør være gratis for hjemløse.
- Snæver målgruppe.
- Der er ikke mange hjemløse i Indre By (mange opholder sig her, men bor her ikke, hvis de har en bolig)
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 15.000 kr. i støtte til visning af dokumentarfilmen ”Gi os en chance” med efterfølgende talk på Grand Teatret eller Gloria Biograf den 3. og 4. november 2025.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at projektet samlet set har en for snæver målgruppe jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte, samt at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
5. Questioning Creatives: Finding your footing in the creative industry
Foreningen Public Service Organisation søger om 27.700 kr. i støtte til talken ”Questioning Creatives: Finding your footing in the creative industry” i Huset-KBH den 29. oktober 2025.
Støtten går til honorar til tre oplægsholdere, honorar til panelmoderater, honorar til vært, leje af foto og videoudstyr, kampagnematerialer og annoncering, koordinering under arrangementet & afvikling og forfriskninger.
Foreningen ønsker at skabe dialog og netværk i den kreative branche bl.a. via en talk, der udforsker problemstillingerne, efterfulgt af en workshop og mentorsessioner, hvor deltagerne kan omsætte indsigterne til praksis. Denne ansøgning vedrører kun den offentlige talk. Der ansøges ikke om midler til de øvrige dele.
Målgruppen er unge kreative i alderen 18-35 år og bosat i København. Der forventes cirka 100 deltagere.
Det er gratis, for at sikre en lav adgangsbarriere for mennesker uden beskæftigelse og for studerende.
Der samarbejdes med Huset-KBH og fagfolk fra branchen.
Arrangementet offentliggøres via ansøgers sociale kanaler (Instagram, Facebook og LinkedIn), fællesskabskanalen “public talents” og formentlig os på oplægsholdere og moderators egne kanaler. Derudover vil arrangementet blive offentliggjort via Huset KBH’s hjemmeside og kommunikationskanaler. Det planlægges at distribuere plakater til udvalgte skoler, ungdomsuddannelser og relevante offentlige steder i Indre By. Eventet bliver live-streamet.
Udgiftsbudgettet er på 35.200 kr. Egenfinansiering er på kr. 7.500 kr.
Sekretariatets bemærkninger
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter aktiviteter, hvor løn eller honorar efter lokaludvalgets vurdering udgør en stor del af det ansøgte beløb. Her udgør det ca. 87% af det ansøgte beløb.
Derudover ser sekretariatet intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Puljegruppens anbefaling
Afslag
Det forekommer meget luftigt.
Meget honorar
Åbenbart tilbagevendende
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Public Service Organisation på en ansøgning om 27.700 kr. i støtte til talken ”Questioning Creatives: Finding your footing in the creative industry” i Huset-KBH den 29. oktober 2025.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter aktiviteter, hvor løn eller honorar efter lokaludvalgets vurdering udgør en stor del af det ansøgte beløb jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte, samt at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
6. Julebukken – et folkeligt vinterkarneval der bringer lys i mørket
Foreningen Årshjul søger om 6.000 kr. i støtte til ”Julebukken – et folkeligt vinterkarneval der bringer lys i mørket” langs med Strøget den 20. december 2025.
Støtten går til materialer til kostume og props og udstyr, samt pr.
"Julebukken" er en alternativ juleparade i København, hvor gamle nordiske vintertraditioner møder karneval og performance. En vild og kreativ fejring af mørketiden – med masker, musik og fællesskab. Med inspiration fra genoplivningen af traditioner som Krampus-festerne i Sydtyskland og Østrig eller majfesten "Jack in the Green" i Hastings i England, ønsker ansøger at vække nordiske vintertraditioner til live.
Målgruppen er alle de som passerer optoget tilfældigt eller opsøger eventet. Der omkring 500 deltagende i det samlede optog og tusindvis af tilskuer.
Det er gratis.
Arrangementet offentliggøres på Facebook, Instagram, flyers og plakater på bibliotek og caféer og via en pressemeddelelse. Derudover håber ansøger, at Wonderful Copenhagen vil promovere arrangementet.
Udgiftsbudgettet er på 97.770 kr. Der forventes indtægter på 91.770 kr. Ansøger har søgt Nordeafonden og William Demant Fonden og overvejer at sælge støttearmbånd.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Puljegruppens anbefaling
5.000 - vores økonomi taget i betragtning
- god idé med alternativ til det traditionelle
- mange frivillige
- vi er ikke begejstrede for Strøget
- hvad gør de, hvis de får afslag fra fondene?
Indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 5.000 kr. til Foreningen Årshjul i støtte til materialer til kostume og props og udstyr, samt pr ifm. ”Julebukken – et folkeligt vinterkarneval der bringer lys i mørket” langs med Strøget den 20. december 2025.
Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 427.905 kr. til puljeansøgninger og har foreløbig disponeret for 426.120 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 20.000 kr. af 2025-puljen.
I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 11. september 2025 foreslås der ændringer i budgettet for lokaludvalgets 2025-pulje, som gør, at rammen til puljeansøgninger sættes op med 20.000 kr.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.