Alle telefoner og Borgerservicecentre holder lukket fredag 5. juni (grundlovsdag)

Mødedato: 11.06.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Betegnelsen for lokaludvalgets forpersonskab

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter, hvad forpersonen, 1. næstforpersonen og 2. næstforpersonen som gruppe skal kaldes.
  2. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at det er op til  forpersonen, 1. næstforpersonen og 2. næstforpersonen, om de ønsker at blive benævnt som enten ’(næst)forperson’, ’(næst)forkvinde’ eller ’(næst)formand’. 

 

Problemstilling

Medlemsforslag fra Hein Christensen: "Jeg ønsker, at der på næste møde optages et punkt på dagsordenen vedrørende betegnelsen for lokaludvalgets nuværende forpersonskab.

Baggrunden er, at Københavns Borgerrepræsentation har besluttet, at de traditionelle titler "formand" og "forkvinde" igen kan anvendes i kommunalt regi, og at anvendelsen af betegnelsen "forperson" således ikke længere er obligatorisk.

Jeg foreslår derfor, at lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt den nuværende betegnelse skal være:

A) Formandsskabet
B) Ledergruppen
C) Forpersonskabet (uændret)

Samtidig foreslår jeg, at det præciseres, at de tre medlemmer af ledelsen frit kan vælge, om de personligt ønsker at benytte titlen formand, forkvinde eller forperson, afhængigt af deres egne præferencer."

Hein Christensen henviser til sagen "Medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand", der var på dagsordenen for Borgerrepræsentationens møde den 21. maj 2026. Se bilagsoversigten.

Løsning

Den nuværende brug af betegnelsen "forpersonskab" for forperson Åge Staghøj, 1. næstforperson Sally Mountfield og 2. næstforperson André Hansen som gruppe er uformel.

Lokaludvalget kan beslutte, hvad gruppen formelt skal kaldes.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af lokaludvalgets beslutning.

Til top