Alle telefoner og Borgerservicecentre holder lukket fredag 5. juni (grundlovsdag)

Mødedato: 11.06.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Høringssvar om forslag til kommunens budget for 2027

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret om forslaget til kommunens budget for 2027, som ses i bilagsoversigten.

Problemstilling

Den 8. juni 2026 sender Økonomiforvaltningen et forslag til kommunens budget for 2027 i høring i bl.a. lokaludvalgene. Sekretariatet sender høringsmaterialet til lokaludvalget, så snart det foreligger.

Under punktet "Åben spørgetid" i mødet den 21. maj 2026 stillede en borger forslag til kommunens budget for 2027. Forslaget kan ses i bilagsoversigten.

Løsning

I mødet den 21. maj 2026 drøftede lokaludvalget hvilke ønsker, der skal med i høringssvaret. Udkastet til høringssvar, som ses i bilagsoversigten, tager udgangspunkt i drøftelsen. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen, der sender det videre til Borgerrepræsentationen, så det kan indgå i budgetforhandlingerne.

I august sender Økonomiforvaltningen et opdateret forslag til kommunens budget for 2027 i høring i bl.a. lokaludvalgene. Hvis lokaludvalget svarer på august-høringen, skal svaret kun indeholde ændringer eller tilføjelser til høringssvaret, som lokaludvalget beslutter i mødet den 11. juni 2026.

Til top