Arbejdet med bydelsplanen for Indre By
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg tager en mundtlig orientering fra sekretariatet om proces for bydelsplanarbejdet til efterretning
- at Indre By Lokaludvalg vælger lokaludvalgsmedlem Lars Solbø Christiansen som tovholder for en arbejdsgruppe, der har ansvar for indsamling af data til og produktion af Indre By bydelsplan 2026-2030
- at tovholder sammen med sekretariatet får mandat til at planlægge og afvikle et heldagsseminar for lokaludvalget om arbejdsgruppens proces for bydelsplanarbejdet.
Problemstilling
Bydelsplanen er lokaludvalgets visions- og arbejdspapir. Den afspejler de opgaver, som borgerne og lokaludvalget har prioriteret at arbejde med, og det er lokaludvalgets visions- og arbejdsplan, der sætter retningen for lokaludvalgets arbejde med at udvikle bydelen de kommende år.
Processen for udarbejdelse af bydelsplanen starter i august og afsluttes i 2027.
Læs om rammerne for bydelsplanarbejdet i Kommissorium for lokaludvalg i Københavns Kommune https://lokaludvalg.kk.dk/kort-om-lokaludvalg
Læs Indre By Lokaludvalgs tidligere bydelsplaner: Bydelsplan | Indre By Lokaludvalg
Løsning
Sekretariatet orientererer om processen for bydelsplanarbejdet.
Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget vælger Lars Solbø Christiansen som tovholder for en arbejdsgruppe, der skal stå for indsamling af data til og produktion af bydelsplanen.
Der planlægges et seminar over en hel dag for lokaludvalget, hvor der kan blive sat mere konkrete rammer for arbejdsgruppens proces for bydelsplanarbejdet, samt hvilke projekter og visioner, lokaludvalget skal fokusere på i bydelsplanen. Tanken er at holde seminaret den 5. september 2026.
Økonomi
Seminaret betales af sekretariatets budget.
Videre proces
Arbejdet med bydelsplanen begynder i august.