Alle telefoner og Borgerservicecentre holder lukket fredag 5. juni (grundlovsdag)

Mødedato: 11.06.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Status på det lokale miljøarbejde

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager et oplæg fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om status på det lokale miljøarbejde til efterretning.

Problemstilling

I henhold til driftsstøtteaftalen om det lokale miljøarbejde mellem lokaludvalget og Miljøpunkt Indre By & Christianshavn skal Miljøpunktet orientere lokaludvalget om fremdriften for løsning af opgaverne i årsplanen for det lokale miljøarbejde i lokaludvalgets møder i juni og i september.

Driftsstøtteaftalen og årsplanen for det lokale miljøarbejde ses i bilagsoversigten.

Løsning

I bilagsoversigten er en skriftlig orientering fra Miljøpunktet om status på det lokale miljøarbejde. I lokaludvalgets møde den 11. juni 2026 holder Miljøpunktet et kort mundtligt oplæg om status.

Der afsættes op til 15 minutter til dette punkt på dagsordenen.

Økonomi

I 2026 har kommunen afsat 843.423 kr. til det lokale miljøarbejde i Indre By Bydel, som omfatter Indre By Lokaludvalgs område og Christianshavns Lokaludvalgs område. Halvdelen af beløbet er overført til Miljøpunktet. Den anden halvdel overføres enere i juni.

Indre By Lokaludvalg har afsat 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde. Halvdelen af beløbet er overført til Miljøpunktet. Den anden halvdel overføres enere i juni.

Christianshavns Lokaludvalg har afsat 150.000 kr. til det lokale miljøarbejde. Hele beløbet er overført til Miljøpunktet.

Videre proces

Lokaludvalget får en orientering i mødet den 3. september 2026 om status på det lokale miljøarbejde.

Til top