B-sag: Salg af restauration med 05-bevilling, der ikke benyttes
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forperson Åge Staghøj, lokaludvalgsmedlemmerne Marietta Bonnet og Bent Lohmann samt suppleant Kren Nielsen til at rette henvendelse de rette steder om en restauration, der er sat til salg med en 05-bevilling, som ikke benyttes. Det gælder både den konkrete sag og det principielle i sagen.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Marietta Bonnet af 11. maj 2026: "På vegne af NKBF, som har haft generalforsamling i aften, vil jeg gerne bede om, at IBLU ved Bent Lohmann som medlem af Bevillingsnævnet m.v. tager affære i følgende:
En bar med en 05-bevilling er til salg. Stedet lukker ifølge flere hjemmesider senest kl. 2. De reklamerer med, i annoncen, at den har 05-bevilling alle ugens dage.
https://restaurantguru.com/Sabines-Cafeteria-Copenhagen
https://dk.polomap.com/en/k%C3%B8benhavn/104120
https://openhours.dk/spots/sabines-cafeteria-kbenhavn-k-teglgardstrde-d70c59fe0e
Se annoncen herunder.
https://www.remae.dk/asp/EmneList.asp (søg på "Teglgårddstræde")
Vi ønsker at lokaludvalget, dels ved at kontakte KFF, og dels igennem Bents plads i bevillingsnævnet (og nattelivsudvalget), påpeger at dette sted ønsker at sælge en 05-bevilling videre, som de ikke har brugt i årevis, på nær få gange om året – noget de kunne have søgt en lejlighedsbevilling til. Det er i dag et krav, at en 05-bevilling bruges, for at man kan beholde den."
Bemærkninger fra sekretariatet
Lokaludvalgsmedlem Bent Lohmann er ikke længere lokaludvalgenes observatør i Bevillingsnævnet. Forperson Åge Staghøj har midlertidigt observatørposten, indtil kredsen af lokaludvalgsforpersoner i september 2026 vælger en observatør.
Bent Lohmann er fortsat lokaludvalgenes repræsentant i Københavns Nattelivsudvalg.
Hjemmesiderne om åbningstid, som Marietta Bonnet henviser til, er ikke stedets egne hjemmesider og er derfor ikke en dokumentation af stedets åbningstid.
Løsning
Lokaludvalg bemyndiger Åge Staghøj, Marietta Bonnet, Bent Lohmann og Kren Nielsen til at rette henvendelse de rette steder om en restauration, der er sat til salg med en 05-bevilling, som ikke benyttes. Det gælder både den konkrete sag og det principielle i sagen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.