B-sag: Renholdelse af Søerne
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender brevet til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om renholdelse af Søerne, som ses i løsningsafsnittet.
Problemstilling
Nørrebro Lokaludvalg har foreslået Indre By Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg, at de tre lokaludvalg sender brevet om renholdelse af Søerne, som ses nedenfor, til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Det er en opfølgning på tidligere henvendelser fra de tre lokaludvalg.
Løsning
Forslag til brev:
"Vi oplever desværre stadig, at renhold af Søerne ikke bliver prioriteret og at der stadig er meget affald der flyder rundt. Vi anerkender, at det er en udfordring at renholde Søerne og at der er meget affald der blæser ned i Søerne fra de omkringliggende gader, men vi kan se, at der stadig ligger raketbatterier fra nytårsaften og valgplakater fra folketingsvalget. Det bør kunne lade sig gøre at gøre det bedre end det bliver gjort. Derfor vil vi igen gerne opfordre til, at man prioriterer renhold af Søerne.
Med venlig hilsen"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når brevet er godkendt af de tre lokaludvalg, sender Nørrebro Lokaludvalgs sekretariat det til forvaltningen.