Mødedato: 11.01.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Puljeansøgninger, januar 2018

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til 24 ansøgninger om støtte.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til GoBoat APS om en ansøgning på 50.000 kr. til 5 gratis koncerter for alle i juli og august 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter tilbagevendende begivenheder og med, at lokaludvalget ønsker at støtte andre aktiviteter.

     

  2. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 10.000 kr. til Statskundskabsrevyen, der spilles på Bremen Teater den 19.-21. april 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at revyen fortrinsvis henvender sig til borgere med forbindelse til universitetet og at målgruppen derfor for smal.

     

  3. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om en ansøgning på 18.750 kr. til lysværket Blå Blods Bro; en blå laserstråle, der strækker sig 1490 meter fra toppen af Rundetårn til tårnet på Vor Frelser Kirke fra den 2.-23. februar 2018.

     

  4. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 20.000 kr. til en interaktiv lysinstallation på Søren Kierkegaards Plads under Cph Light Festival den 2.-11. februar 2018. Støtten øremærkes til materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 47.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  5. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 4.000 kr. til et kulturelt og litterært arrangement i Litteraturhuset ved Vandkunsten den 22. februar 2018. Støtten øremærkes til tryk og materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 14.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  6. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 15.000 kr. til et lyskunstværk under de 6 broer, der forbinder Slotsholmen med resten af byen, i forbindelse med Cph Light Festival 2018 fra den 2. februar - 2. marts 2018. Støtten øremærkes til lamper, røgmaskiner, beslag og kabler samt væske til røgmaskiner. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  7. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 9011,50 kr. til en koncertrække på Galathea kroen under Copenhagen Jazz Festivals vinterjazzprogram  - 6 aftener fra den 7.- 24. februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorering af kunstnere for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

     

  8. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Blodig Weekend filmfestival om en ansøgning på 27.300 kr. til et seminar om virkningen af det effektive gys i film og andre medier, der skal finde sted i forbindelse med Blodig Weekend filmfestivalen i Cinemateket den 12.-15. april 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal.

     

  9. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Art Group 1103 om en ansøgning på 21.600 kr. til en lysskulptur på Højbro Plads under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

     

  10. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 35.500 kr. til en lysinstallation ved Inderhavnsbroen i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival, bl.a. fordi ansøger ikke har bekræftet, at skulpturen placeres ved Inderhavnsbroen.

     

  11. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til to borgere om en ansøgning på 15.000 kr. til tre litteraturarrangementer på Café Din nye ven, Hovedbiblioteket og evt. Café Nutid i uge 9, 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorarer for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

     

  12. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til to borgere om 20.000 kr. til en lyskunstinstallation på Højbro Plads og evt. også på Christiansborgs Slotsplads under Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  13. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 26.600 kr. til en soloudstilling i det kunstnerdrevne udstillingssted Staldgade 74 i Kødbyen i februar 2018. Afslaget begrundes med, at projektet finder sted uden for Indre Bys område. Ansøger anbefales at ansøge Vesterbro Lokaludvalg i stedet. 

     

  14. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 12.000 kr. til et åbningsshow til Cph Light Festival på Thorvaldsens Museums trappe ud mod pladsen den 2. februar 2018. Støtten øremærkes videograf, leje af lys og køb af dioder. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 24.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  15. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 12.500 kr. til en lysinstallation på Danhostel to aftener og til åbningen af Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes fremstilling af animationer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 17.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  16. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 37.000 kr. til at vise kunstværket "Nereiderne" i loftet i Jorcks Passage under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

     

  17. Se dagsordenspunktet ”Puljeansøgning, januar 2018: Talk Town - En debatfestival om køn, ligestilling & feminisme".

     

  18. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen NJORD Biennale på ansøgningen om 35.000 kr. til en åbningskoncert i festsalen på Charlottenborg som startskud til New Nordic Music Biennale. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet grundet en entréens størrelse ikke kan anses som offentligt tilgængeligt.

     

  19. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Litteraturhuset på en ansøgning om 32.000 kr. til fire samtalesaloner i Litteraturhuset i Nybrogade 28 fra marts til maj 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorarer for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

     

  20. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra en borger på 50.000 kr. til en udstilling på Regnbuepladsen under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

     

  21. At Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 17.100 kr. til en lysinstallation på pladsen mellem Havnegade 14 og havnen under Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes leje af lokaler samt materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 40.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  22. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til CPH:DOX på en ansøgning om 50.000 kr. til "Dokumentar & Dialog"- arrangementer under CPH:DOX på Hotel Cecil i perioden 15.-25. marts 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal, hvorfor det foretrækker at støtte andre aktiviteter.

     

  23. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Hackstage på en ansøgning om 43.000 kr. til til en lysskulptur ved Bølgen på Kalvebod Brygge under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal, hvorfor det foretrækker at støtte andre aktiviteter; lokaludvalget har således valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

     

  24. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 40.160 kr. til fire arrangementer for familier under Cph Light Festival i Miljøpunkt Indre By og Christianshavn fire lørdage i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 24 ansøgninger om støtte. I anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 11. januar 2018 ses indstillingen vedr. den ene af ansøgningerne: "17. Talk Town - En debatfestival om køn, ligestilling & feminisme"

Løsning

1. Klassisk på Kyssetrappen
GoBoat Aps. ansøger om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til 5 gratis koncerter for alle i juli og august 2018. Koncerterne spilles på en flydende scene i Københavns Havn ud for Kyssetrappen på Ofelia Plads, og musikprogrammet vil være alsidigt med orkestre, der både er af høj kvalitet og kan udfordre publikum.
Udgiftsbudgettet er på 429.000 kr. Heraf går 20.000 kr. til aflønning af GoBoats medarbejdere for håndtering af pram og 36.000 kr. for projektledelse. Ligeledes går 30.000 kr. til samarbejdspartneren HAVE PR. Der er søgt støtte hos forskellige fonde. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af lydudstyr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret, sætter fokus på udfoldelsesmuligheder i Indre By, er offentligt tilgængelig, indebærer en vis selvfinansiering og falder ind under fokusområdet events. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten. 

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de mener, det er en tilbagevendende ansøgning.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til GoBoat APS om en ansøgning på 50.000 kr. til 5 gratis koncerter for alle i juli og august 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter tilbagevendende begivenheder og med, at lokaludvalget ønsker at støtte andre aktiviteter.

 

2. Statskundskabsrevyen på Københavns Universitet
En borger ansøger om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til Statskundskabsrevyen, der spilles på Bremen Teater den 19.-21. april 2018. Statskundskabsrevyen er en studenterrevy drevet af frivillige kræfter fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og der er ca. 100 medvirkende. Revyen stimulerer en kritisk og stillingtagende kultur og tager udgangspunkt i en undren over de daglige nyhedsstrømme og tendenser i tiden.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af lokaler samt lyd og lys.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret i og med den finder sted i Indre By. Endvidere, at den er dialogskabende, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområdet events. Der tages en entre på 100 kr. til forestillingerne. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da det formelt er offentligt tilgængeligt, men de mener, at det reelt henvender sig til studerende på universitetet incl. forældre, venner m.m.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 10.000 kr. til Statskundskabsrevyen, der spilles på Bremen Teater den 19.-21. april 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at revyen fortrinsvis henvender sig til borgere med forbindelse til universitetet og at målgruppen derfor for smal.

 

3. Blå Blods Bro
En borger ansøger om 18.750 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til lysværket Blå Blods Bro; en blå laserstråle, der strækker sig 1490 meter fra toppen af Rundetårn til tårnet på Vor Frelser Kirke som minimum i tre dage, men ønsket er 21+ dage fra den 2.-23. februar 2018. Værket er en del af Cph Light Festival og tændes ved solnedgang på kyndelmisse den 2. februar 2018 og skal fremstå som et nyt himmelobjekt i København og en lysbro over Inderhavnen.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til laserkonstruktion og leje, udendørs boks samt transport.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, involverer en vis selvfinanciering, er offentligt tilgængelig, involverer frivillige kræfter, kobler sig på andre arrangemeter og falder ind under fokusområderne "Metropolkultur" og "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler et JA til det ansøgte beløb.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om en ansøgning på 18.750 kr. til lysværket Blå Blods Bro; en blå laserstråle, der strækker sig 1490 meter fra toppen af Rundetårn til tårnet på Vor Frelser Kirke fra den 2.-23. februar 2018.

 

4. Ballonskoven
En borger ansøger om 47.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en interaktiv lysinstallation på Søren Kierkegaards Plads under Cph Light Festival den 2.-11. februar 2018. Installationen skal aktivere byrummet foran Det Kongelige Bibliotek og invitere de forbipasserende til at gå en tur i en lysende ballonskov, der lyser op, der hvor de går.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lysinstallation, programmering og præsentation.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, involverer frivillige kræfter, er offentligt tilgængeligt, sætter fokus på udfoldelsesmuligheder i Indre By, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Metropolkultur" og"Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte beløb men vil gerne støtte med 20.000 kr., der øremærkes til materialer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 20.000 kr. til en interaktiv lysinstallation på Søren Kierkegaards Plads under Cph Light Festival den 2.-11. februar 2018. Støtten øremærkes til materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 47.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

 

5. Vegetabil poesi - at gro ud af sproget og ind i hinanden
En borger ansøger om 14.000 kr. af lokaludvalgets 2018-midler til et kulturelt og litterært arrangement i Litteraturhuset ved Vandkunsten den 22. februar 2018. Arrangementet skal binde mennesker, viden og arter sammen ved at sætte gang i tankerne om forbindelserne mellem planteliv og menneskeliv. Der vil være oplæg fra en professor fra statskundskab, en forfatter, en kunstner og en gartner.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til ekstern løn/honorarer, tryk/materialer og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, involverer en vis selvfinansiering og falder ind under fokusområdet "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte beløb men vil gerne støtte med 4.000 kr., der øremærkes til tryk og materialer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 4.000 kr. til et kulturelt og litterært arrangement i Litteraturhuset ved Vandkunsten den 22. februar 2018. Støtten øremærkes til tryk og materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 14.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

 

6. Farvet røg under broerne (arbejdstitel)
En borger søger om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til et lyskunstværk under de 6 broer, der forbinder Slotsholmen med resten af byen, i forbindelse med Cph Light Festival 2018 fra den 2. februar - 2. marts 2018. Kunstværket består af røgmaskiner og farvede LED-lys under broerne,  som både kan ses fra gaden langs kanalen og fra de bådture gennem kanalen, der organiseres under festivalen.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lamper, røgmaskiner, beslag og kabler, væske til røgmaskiner, kunstnerhonorar samt honorar til assistent.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Metropolkultur" og "Events". 15.000 kr. af det ansøgte beløb går til kunstnerhonorar. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, men vil gerne støtte med 15.000 kr., der ikke må bruges til honorarer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 15.000 kr. til et lyskunstværk under de 6 broer, der forbinder Slotsholmen med resten af byen, i forbindelse med Cph Light Festival 2018 fra den 2. februar - 2. marts 2018. Støtten øremærkes til lamper, røgmaskiner, beslag og kabler samt væske til røgmaskiner. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

 

7. Vinterjazzfestival på Galathea kroen 2018
En borger har ansøgt om 9011,50 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en koncertrække på Galathea kroen under Copenhagen Jazz Festivals vinterjazzprogram - 6 aftener fra den 7.- 24. februar 2018. Koncertrækken på Galathea kroen vil sammensætte unge talentfulde jazzmusikere og garvede veteraner, hvilket skal matche den sammensathed, der kendetegner Galathea kroen.
Udgiftsbudgettet er på 38.495 kr., mens indtægtsbudgettet er på 11.461 kr. ansøger har oplyst, at han har fået en underskudsgaranti på 7.000 kr. fra Københavns Musikudvalg.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til ekstern løn/honorarer (herunder løn til ansøger, der også spiller med), annoncering/pr samt koda. Der tages en entre på 30 kr. til koncerterne.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret, involverer frivillige kræfter, kobler sig på andre arrangementer afholdt i bydelen og falder ind under fokusområdet "Events".  Det er en politisk vurdering, om der er tale om offentligt tilgængelige koncerter, når der tages en entré på 30 kr. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da det mest går til honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 9011,50 kr. til en koncertrække på Galathea kroen under Copenhagen Jazz Festivals vinterjazzprogram  - 6 aftener fra den 7.- 24. februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorering af kunstnere for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

 

8. Seminar: Hvordan virker det effektive gys?
Blodig Weekend filmfestival ansøger om 27.300 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til et seminar om virkningen af det effektive gys i film og andre medier, der skal finde sted i forbindelse med Blodig Weekend filmfestivalen i Cinemateket den 12.-15. april 2018. Seminaret vil bestå af en række oplæg fra forskere og fiktionsskabere, der vil belyse forskellige aspekter af det effektive gys.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af lokaler, ekstern løn/honorarer, transport, hotel, forplejning til oplægsholdere og seminardeltagere.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt for de, der tilmelder sig, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområderne "Metropolkultur" og "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, da de mener, at målgruppen er for smal.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Blodig Weekend filmfestival om en ansøgning på 27.300 kr. til et seminar om virkningen af det effektive gys i film og andre medier, der skal finde sted i forbindelse med Blodig Weekend filmfestivalen i Cinemateket den 12.-15. april 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal.

 

9. Lysskulptur "CUT" - Højbro Plads
Art Group 1103 har ansøgt om 21.600 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en lysskulptur på Højbro Plads under Cph Light Festival i februar 2018. Formålet med lysskulpturen er at skabe en lys-/kunstoplevelse på Højbro Plads, som brugerne af byen ikke havde forventet at finde.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til ekstern løn/honorarer, materialer, stål mm., transport, lyskilder og udearmaturer samt lysstyring/controller.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, involverer frivillige kræfter, er offentligt tilgængeligt, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Metropolkultur" og "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de ikke mener, at ansøgningen giver et reelt bud på, hvad der ansøges til. Puljegruppen ville gerne have set nogle billeder af projektet.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Art Group 1103 om en ansøgning på 21.600 kr. til en lysskulptur på Højbro Plads under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

 

10. "The Urban Man" lighting installation
En borger har ansøgt om 35.500 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en lysinstallation ved Inderhavnsbroen i februar 2018 (Placering ved Inderhavnsbroen er ikke endeligt bekræftet). Lysinstallationen er en moderne skulptur, der med farvet lys ønsker at reflektere over det urbane menneskes hverdagsliv.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje, ekstern løn/honorar, transport, samt materialer til den fysiske skulptur og lysstyring mm.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt og falder ind under fokusområdet "Events". Såfremt lysinstallationens endelige placering bliver i Indre By som ønsket, ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet. Bemærk det særskilte bilag vedr. placeringen af "The Urban Man".

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de ikke mener, projektet er gennemarbejdet.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 35.500 kr. til en lysinstallation ved Inderhavnsbroen i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival, bl.a. fordi ansøger ikke har bekræftet, at skulpturen placeres ved Inderhavnsbroen.

 

11. Kbh. Redigerer
To borgere har ansøgt om 15.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til tre litteraturarrangementer på Café Din nye Ven, Hovedbiblioteket og evt. Café Nutid i uge 9, 2018. Kbh. Redigerer er en del af det officielle program for literaturfestivalen Kbh. Læser 2018, og formålet er give et kig ind i maskinrummet til nogle af Københavns - og Danmarks - mest anerkendte redaktører. Arrangementerne vil være en slags åbne redaktionsmøder, som er taget ud af forlagskontoret og placeret foran et publikum, der vil kunne følge med i teksterne undervejs, for derved at håndgribeliggøre for publikum, hvordan en bog bliver til en bog.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til 6 honorarer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, offentligt tilgængeligt, indebærer en vis selvfinansiering, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområdet "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da beløbet, der ansøges om, kun går til honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til to borgere om en ansøgning på 15.000 kr. til tre litteraturarrangementer på Café Din nye ven, Hovedbiblioteket og evt. Café Nutid i uge 9, 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorarer for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

 

12. APAS
To borgere har ansøgt om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en lyskunstinstallation på Højbro Plads og evt. også på Christiansborgs Slotsplads under Cph Light Festival i februar 2018. Installationen skal spille op imod de eksisterende statuer, Absalon-statuen på Højbro Plads og evt. Frederik d. 7. på Christiansborgs Slotsplads, og skabe lysformer omkring statuerne.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til materialer, kunstnerhonorar, løn til smed, løn til teknisk assistent, transport, leje af produktionsplads og lift, elforbrug og uforudsete udgifter.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Metropolkultur" og "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, men vil gerne støtte med 20.000 kr., som skal øremærkes materialer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til to borgere om 20.000 kr. til en lyskunstinstallation på Højbro Plads og evt. også på Christiansborgs Slotsplads under Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

 

13. Mørkt DNA
En borger ansøger om 26.600 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en soloudstilling i det kunstnerdrevne udstillingssted Staldgade 74 i Kødbyen i februar 2018. I løbet af udstillingen vil der være performance, finissage og artist talks.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af grafisk værksted, kunstnerhonorar, eksternt honorar, annoncering/PR, tryk, transport, forplejning og materialer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at udstillingen er offentligt tilgængeligt og involverer frivillige kræfter. Udstillingen finder sted på Vesterbro og er dermed ikke en aktivitet i Indre By. Med det forbehold ser sekretariatet ikke noget til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.
Sekretariatet har gjort ansøger opmærksom på, at hun kan søge Vesterbro Lokaludvalg om støtte.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da projektet afholdes uden for Indre Bys område, og ansøger derfor bør søge hos Vesterbro Lokaludvalg.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 26.600 kr. til en soloudstilling i det kunstnerdrevne udstillingssted Staldgade 74 i Kødbyen i februar 2018. Afslaget begrundes med, at projektet finder sted uden for Indre Bys område. Ansøger anbefales at ansøge Vesterbro Lokaludvalg i stedet. 

 

14. Sea of Light
En borger har ansøgt om 24.500 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til et åbningsshow til Cph Light Festival på Thorvaldsens Museums trappe ud mod pladsen den 2. februar 2018. Åbningsshowet tager udgangspunkt i kreative lyskostumer og nordisk mytologi, og tilskuerne bliver med en lille diode forvandlet til et Sea of Light.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til arrangørløn, ekstern løn, videograf, leje af airtrack, løn til museets 2 vagter, forplejning, leje af lys samt køb af dioder. Ansøger oplyser, at afkrydsningen i budgettet i ansøgningen skal forstås som de vigtigste poster, såfremt lokaludvalget kun ønsker at støtte med en del af det ansøgte beløb.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Events" og "Metropolkultur". En mindre del af det ansøgte beløb går til arrangørløn. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet i form af en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, men vil gerne støtte med 12.000 kr., som øremærkes til videograf, leje af lys og køb af dioder.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 12.000 kr. til et åbningsshow til Cph Light Festival på Thorvaldsens Museums trappe ud mod pladsen den 2. februar 2018. Støtten øremærkes videograf, leje af lys og køb af dioder. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 24.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

 

15. WATERWORLD
En borger har ansøgt om 17.500 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en lysinstallation på Danhostel to aftener og til åbningen af Cph Light Festival i februar 2018. Abstrakte lys-animationer projekteres op på facaden af bygningen, så de er synlige fra store dele af havnen, og så de fastsætter den yderste del af Indre By som en del af lysruten under Cph Light Festival.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af projekteringsudstyr, udarbejdelse af animationer samt forberedelse og afvikling.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, indebærer en vis selvfinansiering, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Events" og "Metropolkultur". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, men vil gerne støtte med 12.500 kr., som øremærkes til fremstilling af animationer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 12.500 kr. til en lysinstallation på Danhostel to aftener og til åbningen af Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes fremstilling af animationer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 17.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

 

16. Kunstværket Nereiderne i Jorcks Passage
En borger har ansøgt om 37.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til at vise kunstværket "Nereiderne" i loftet i Jorcks Passage under Cph Light Festival i februar 2018. Kunstværket består af en flok lysende digitale "vandmænd" af farvet lys med et abstrakt lydspor, der giver associationer til at være under havets overflade.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til materialer til produktion af kunstværket, kunstnerhonorar (aflønning af ansøger), leje af teknisk udstyr, tryk og produktion af informationsskilt, elforbrug, kabler og el-installation, højtalere samt honorar til assistent.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, indebærer en vis selvfinansiering, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Events" og "Metropolkultur". En mindre del af det ansøgte beløb går til arrangørhonorar. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de ikke tror på projektet, fordi de mener, det afholdes på en location med dårlige lysforhold.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 37.000 kr. til at vise kunstværket "Nereiderne" i loftet i Jorcks Passage under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

 

17. Talk Town - En debatfestival om køn, ligestilling & feminisme"

Se punktet ”Puljeansøgning, januar 2018: Talk Town - En debatfestival om køn, ligestilling & feminisme" på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 11. januar 2018.

18. NJORD New Nordic Music Biennale 2018
Foreningen NJORD Biennale har ansøgt om 35.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en åbningskoncert i festsalen på Charlottenborg som startskud til New Nordic Music Biennale. Aftenen fortsætter med en Late Night koncert. Koncerterne holdes den 25. januar 2018. NJORD Biennale er skabt for at sætte fokus på vores nordiske musikkultur. Åbningskoncerten er et samarbejde med Mogens Dahl Kammerkor, Athelas Sinfonietta og den islandske komponist Anna Thorvaldsdottir, og koncerten rummer værker af en række nordiske komponister. Late Night koncerten hylder komponisten Bent Sørensens 60-års fødselsdag i 2018. På åbningsaftenen er der ud over de to koncerter en samtalesalon, hvor der sættes ord på møderne mellem musik, poesi og billedkunst.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af lokaler og honorar. Der er en samlet entré på 165 kr. ( 80 kr. for studerende og pensionister).

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområdet "Events". Det er en politisk vurdering, om der er tale om offentligt tilgængelige koncerter, når der tages en entré på 165 kr./80 kr. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter koncerterne i form af en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da entréudgifter er for store, og det derfor ikke er offentligt til gængeligt.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen NJORD Biennale på ansøgningen om 35.000 kr. til en åbningskoncert i festsalen på Charlottenborg som startskud til New Nordic Music Biennale. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet grundet en entréens størrelse ikke kan anses som offentligt tilgængeligt.

 

19. Litteraturens brændpunkter - samtalesaloner i Københavns nye litteraturhus
Litteraturhuset ansøger om 32.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til fire samtalesaloner i Litteraturhuset i Nybrogade 28 fra marts til maj 2018. Arrangementsrækken vil tage temperaturen på litteraturen som en kunstform, der åbner op mod andre fagkundskaber og discipliner. En fast moderator vil hver gang styre samtalen mellem to inviterede gæster. Formålet er at skabe dialog på tværs og motivere forskere og forfattere til at formidle deres viden klart til et bredt publikum.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til løn til arrangør, ekstern løn/honorarer, annoncering/PR, tryk/materialer samt forplejning. Der tages en entre på 50 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, involverer frivillige kræfter, indebærer en vis selvfinansiering og falder ind under fokusområdet "Events". Det er en politisk vurdering, om der er tale om offentligt tilgængelige arrangementer, når der tages en entré på 50 kr. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet i form af en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, der ellers er et godt projekt, men hvor hovedparten af det ansøgte går til honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Litteraturhuset på en ansøgning om 32.000 kr. til fire samtalesaloner i Litteraturhuset i Nybrogade 28 fra marts til maj 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorarer for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

 

20. Vinterudstilling - Nature Vision
En borger har ansøgt om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en udstilling på Regnbuepladsen under Cph Light Festival i februar 2018. Ansøgeren ønsker at skabe en kunstnerisk fortælling om naturen i byen, og den vil med interaktive lysinstallationer sætte fokus på naturen på nye måder.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til tryk/materialer samt forplejning.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, indebærer en vis selvfinansiering, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Events" og "Metropolkultur". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de ikke tror på, at projektet bliver gennemført ud fra det, der bliver skrevet i ansøgningen.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra en borger på 50.000 kr. til en udstilling på Regnbuepladsen under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

 

21. Out of the Blue
En borger har ansøgt om 40.000 kr. til en lysinstallation på pladsen mellem Havnegade 14 og havnen under Cph Light Festival i februar 2018. Installationen vil sætte fokus på interaktionen mellem lyd, lys og vand og lokke de besøgende til at interagere og lege med installationen. Det samlede udgiftsbudget er på 101.500 kr.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til tryk/materialer og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Events" og "Metropolkultur". En mindre del (24.000 kr.) af udgiftsbudgettet går til kunstnerhonorar til ansøgergruppen. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet i form af en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, men vil gerne støtte med 17.100 kr. som øremærkes leje af lokale samt materialer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 17.100 kr. til en lysinstallation på pladsen mellem Havnegade 14 og havnen under Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes leje af lokaler samt materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 40.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

 

22. CPH:DOX x Hotel Cecil: "Dokumentar & dialog
CPH:DOX har ansøgt om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til arrangementer under CPH:DOX på Hotel Cecil i perioden 15.-25. marts 2018. "Dokumentar & dialog"-arrangementerne er et kulturelt borgermøde, der bygger på både oplevelse og dialog. Arrangementerne vil gennem biografvisninger af stærke dokumentarfilm give en fælles oplevelse og et referencepunkt for deltagerne, der skal kickstarte en dialog efter filmvisningen og skabe et rum for både perspektiv og nærvær.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til presse/PR, produktion og teknik, outreach samt design, layout og tryk. Der tages en entre på 60 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, indebærer en vis selvfinansiering, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområdet "Events".  Det er en politisk vurdering, om der er tale om offentligt tilgængelige arrangementer, når der tages en entré på 60 kr. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de mener, at målgruppen er lidt smal og projektet lidt svært at gennemskue.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til CPH:DOX på en ansøgning om 50.000 kr. til "Dokumentar & Dialog"- arrangementer under CPH:DOX på Hotel Cecil i perioden 15.-25. marts 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal, hvorfor det foretrækker at støtte andre aktiviteter.

 

23. Tesseract
Hackstage har ansøgt om 43.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en lysskulptur ved Bølgen på Kalvebod Brygge under Cph Light Festival i februar 2018. Skulpturen, Tesseract, er en visualisering af, hvad en kube er i forhold til en firkant, og via bevægelsescensorer aktiveres den af folks bevægelser. Under Cph Light Festival afholdes der et Hackethon og åbne workshops, hvor kodeentuisiaster og teknikinteresserede kan prøve at arbejde med kompleks interaktivitet.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til tryk/materialer, transport og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Events" og "Metropolkultur". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de mener, at målgruppen er for smal.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Hackstage på en ansøgning om 43.000 kr. til til en lysskulptur ved Bølgen på Kalvebod Brygge under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal, hvorfor det foretrækker at støtte andre aktiviteter; lokaludvalget har således valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival

 

24. Tegning og Spil i Lysbyen - København
En borger har ansøgt om 40.160 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til fire arrangementer for familier under Cph Light Festival i Miljøpunkt Indre By og Christianshavn fire lørdage i februar 2018. Den brasilianske animationskunstner Igor Noronha (der har skabt Light Apprentice-universet, som er en række digitale spil) vil inspirere med tricks til at tegne manga/tegneserier, ligesom der vil være mulighed for at spille nye, innovative mobile games. Under Cph Light Festival vises tre af Igor Noronha's værker, der henviser til Light Apprentice-universet, og som inviterer til de fire arrangementer.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje, løn til arrangør, eventassistent, annoncering/PR, tryk/materialer (metro wall poster), tuscher og papir til børn, transport og forplejning. Der tages en entré på 20 kr. pr. familie.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, sætter fokus på udfoldelsesmuligheder i Indre By, indebærer en vis selvfinansiering, kobler sig på andre arrangementer og falder ind under fokusområderne "Events" og "Metropolkultur".

Det er en politisk vurdering, om arrangementerne er offentligt tilgængelige, når der tages en entré på 20 kr. pr. familie. En mindre del af støtten går til arrangørløn. Med de bemærkninger ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet i form af en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da de mener, projektet har flere mangler i ansøgningen.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 40.160 kr. til fire arrangementer for familier under Cph Light Festival i Miljøpunkt Indre By og Christianshavn fire lørdage i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.


Økonomi

Lokaludvalget har afsat 375.000 kr. på budgettet for 2018 til puljeansøgninger. Hidtil er der disponeret for 82.000 kr. af puljen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne vil der i alt være disponeret for 201.350 kr.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningerne.

 

Beslutning

Lokaludvalget behandlede dagsordenens punkt 9 og dagsordenens punkt 11 samlet.

 

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til GoBoat APS om en ansøgning på 50.000 kr. til 5 gratis koncerter for alle i juli og august 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter tilbagevendende begivenheder og med, at lokaludvalget ønsker at støtte andre aktiviteter.

     

  2. Lokaludvalget tog ikke stilling til en ansøgning fra en borger om 10.000 kr. til Statskundskabsrevyen på Bremen Teater den 19.-21. april 2018, da ansøgeren trak ansøgningen inden lokaludvalgets møde.

     

  3. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget giver tilsagn til en borger om 5.900 kr. til lysværket Blå Blods Bro; en blå laserstråle, der strækker sig 1490 meter fra toppen af Rundetårn til tårnet på Vor Frelser Kirke fra den 2.-23. februar 2018. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 18.750 kr., da det ønsker at sprede sine midler.  

     

  4. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget giver afslag til en borger på en ansøgning om 20.000 kr. til en interaktiv lysinstallation "Ballonskoven" under Cph Light Festival den 2.-11. februar 2018. Afslaget begrundes med at lysinstallationen ikke sættes op i Indre By.

     

  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn til en borger om 4.000 kr. til et kulturelt og litterært arrangement i Litteraturhuset ved Vandkunsten den 22. februar 2018. Støtten øremærkes til tryk og materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 14.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  6. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget giver tilsagn til en borger om 4.700 kr. til et lyskunstværk under de 6 broer, der forbinder Slotsholmen med resten af byen, i forbindelse med Cph Light Festival 2018 fra den 2. februar - 2. marts 2018. Støtten øremærkes til lamper, røgmaskiner, beslag og kabler samt væske til røgmaskiner. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  7. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger om en ansøgning på 9011,50 kr. til en koncertrække på Galathea kroen under Copenhagen Jazz Festivals vinterjazzprogram  - 6 aftener fra den 7.- 24. februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorering af kunstnere for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

     

  8. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Blodig Weekend filmfestival om en ansøgning på 27.300 kr. til et seminar om virkningen af det effektive gys i film og andre medier, der skal finde sted i forbindelse med Blodig Weekend filmfestivalen i Cinemateket den 12.-15. april 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal.

     

  9. Lokaludvalget tog ikke stilling til ansøgningen fra Art Group 1103 om en ansøgning på 21.600 kr. til en lysskulptur på Højbro Plads under Cph Light Festival i februar 2018, da ansøgeren trak ansøgningen inden lokaludvalgets møde.

     

  10. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger om en ansøgning på 35.500 kr. til en lysinstallation ved Inderhavnsbroen i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival, bl.a. fordi ansøger ikke har bekræftet, at skulpturen placeres ved Inderhavnsbroen.

     

  11. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til to borgere om en ansøgning på 15.000 kr. til tre litteraturarrangementer på Café Din nye ven, Hovedbiblioteket og evt. Café Nutid i uge 9, 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorarer for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

     

  12. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget giver tilsagn til to borgere om 6.300 kr. til en lyskunstinstallation på Højbro Plads og evt. også på Christiansborgs Slotsplads under Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  13. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger om en ansøgning på 26.600 kr. til en soloudstilling i det kunstnerdrevne udstillingssted Staldgade 74 i Kødbyen i februar 2018. Afslaget begrundes med, at projektet finder sted uden for Indre Bys område. Ansøger anbefales at ansøge Vesterbro Lokaludvalg i stedet. 

     

  14. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget giver tilsagn til en borger om 3.800 kr. til et åbningsshow til Cph Light Festival på Thorvaldsens Museums trappe ud mod pladsen den 2. februar 2018. Støtten øremærkes videograf, leje af lys og køb af dioder. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 24.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  15. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget giver tilsagn til en borger om 3.900 kr. til en lysinstallation på Danhostel to aftener og til åbningen af Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes fremstilling af animationer. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 17.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  16. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger på ansøgningen om 37.000 kr. til at vise kunstværket "Nereiderne" i loftet i Jorcks Passage under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

     

  17. Jf. punkt 9 på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 11. januar 2018 ”Puljeansøgning, januar 2018: Talk Town - En debatfestival om køn, ligestilling & feminisme":
    På forslag fra Gunna Starck besluttede lokaludvalget at give en borger tilsagn om 30.000 kr. til en aktørbaseret debatfestival i Huset-KBH fra den 3.-5. maj 2018 om køn, ligestilling & feminisme.

     

  18. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Foreningen NJORD Biennale på ansøgningen om 35.000 kr. til en åbningskoncert i festsalen på Charlottenborg som startskud til New Nordic Music Biennale. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet grundet en entréens størrelse ikke kan anses som offentligt tilgængeligt.

     

  19. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Litteraturhuset på en ansøgning om 32.000 kr. til fire samtalesaloner i Litteraturhuset i Nybrogade 28 fra marts til maj 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til honorarer for tiden, fordi lokaludvalgets økonomi er begrænset.

     

  20. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på ansøgningen fra en borger på 50.000 kr. til en udstilling på Regnbuepladsen under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

     

  21. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget giver en borger tilsagn om 5.400 kr. til lysinstallationen "Out of the Blue" på pladsen mellem Havnegade 14 og havnen under Cph Light Festival i februar 2018. Støtten øremærkes leje af lokaler samt materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 40.000 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

     

  22. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til CPH:DOX på en ansøgning om 50.000 kr. til "Dokumentar & Dialog"- arrangementer under CPH:DOX på Hotel Cecil i perioden 15.-25. marts 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal, hvorfor det foretrækker at støtte andre aktiviteter.

     

  23. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Hackstage på en ansøgning om 43.000 kr. til til en lysskulptur ved Bølgen på Kalvebod Brygge under Cph Light Festival i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at målgruppen er for smal, hvorfor det foretrækker at støtte andre aktiviteter; lokaludvalget har således valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

     

  24. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger om en ansøgning på 40.160 kr. til fire arrangementer for familier under Cph Light Festival i Miljøpunkt Indre By og Christianshavn fire lørdage i februar 2018. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at støtte andre projekter under Cph Light Festival.

 

På forslag fra Gunna Starck bemyndigede lokaludvalget formanden til at skrive til ledelsen af Cph Light Festival om baggrunden for lokaludvalgets beslutninger vedrørende ansøgningerne om støtte til lysfestival-projekter.

 

 

Til top