Mødedato: 11.01.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Orientering fra arbejdsgrupperne

Indre By Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning

 

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Problemstilling

Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.

Løsning

Lokaludvalgets egne arbejdsgrupper

  • Byudviklingsgruppen

  • Metrogruppen

  • Arbejdsgruppen Kultur, idræt, turisme og erhverv

  • Arbejdsgruppen Børn og Unge

  • Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration

  • Puljeansøgningsgruppen      

Lokaludvalgets repræsentation i andre fora

  • Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

  • Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By

  • Følgegruppen vedr. Grønnegade

  • Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden

  • Følgegruppen vedr. Nybrogade-projektet

  • Følgegruppen vedr. Papirøen

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mødes med jævne mellemrum.

 

Beslutning

Byudviklingsgruppen

Kjeld A. Larsen oplyste, at Byudviklingsgruppens næste møde holdes den 1. februar 2018 kl. 17 i Miljøpunktets mødelokale, Regnbuepladsen 7.

Han oplyste også, at Byudviklingsgruppen skriver udkast til lokaludvalgets høringssvar om det lokale busnet.

Lokaludvalget drøftede kort høringen vedr. det lokale busnet. Der var følgende bemærkninger:

  • Det lokale busnet bør omfatte el-busser.
  • Det er problematisk for gangbesværede, at der lægges op til, at man skal skrifte mellem metro og bus. Det vil holde folk hjemme.
  • Det er værd at notere sig, at det lokale busnet skal indrettes, så det sikrer metroens økonomi.
  • Det er værd at notere sig, at busserne vil skulle køre uden om Middelalderbyen.
  • Man bør vente med at omlægge busnettet, til Cityringen er i sikker drift.
  • Hvis der kan kører biler i Nørregade og Kr. Bernikows Gade, kan der også køre offentlige busser.
  • I London og Oslo opgraderer man både den skinnebårne offentlige trafik og bustrafikken.

Samarbejdsforum

Lokaludvalget drøftede kort, om det fortsat skal være repræsenteret i Samarbejdsforum.

Til top