Mødedato: 10.09.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Meddelelser

Beslutning

Arbejdernes Byggeforenings 150 års jubilæum
Ingolf Ibus oplyste,
  • at Kartoffelrækkerne markerer jubilæet med et arrangement den 4. oktober 2015
  • at der er en udstilling om byggeforeningshusene i Dome of Vision på Søren Kierkegaards Plads frem til den 18. oktober 2015
  • at jubilæet er den 20. november 2015, hvor der vil være flere arrangementer.

Papirøen
Bent Lohmann mindede om invitationen fra Økonomiforvaltningen og By & Havn til et møde den 17. september 2015 om Papirøen.

Events i Indre By
Bent Lohmann bad lokaludvalgets medlemmer  og suppleanter om at maile deres erfaringer med store events i Indre By i sommersæsonen til sekretariatet. Med udgangspunkt i meldingerne får lokaludvalget en indstilling om events at tage stilling til i lokaludvalgsmødet den 8. oktober 2015.

Budget 2016
Bent Lohmann oplyste, at han i et møde mellem Økonomiforvaltningen og lokaludvalgsformændene havde fået oplyst, at de bebudede besparelser på lokaludvalgene var blevet trukket tilbage.

Til top