Mødedato: 10.06.2021, kl. 16:30
Mødested: MBK Kursuslokaler, Pilestræde 61

Meddelelser

Beslutning

Samarbejdet med Kayakbar om et valgmøde den 17. august 2021

Kjeld A. Larsen orienterede om status på samarbejdet med Kayakbar om et valgmøde den 17. august 2021.

Lokaludvalget bemyndigede Bent Lohmann til at afgøre, om lokaludvalget skal fortsætte samarbejdet.

 

Badezone ved Havnegade-promenaden

Jens Erik Frandsen orienterede om status på Kultur- og Fritidsforvaltningens idé om en badezone ved Havnegade-promenaden. 

 

Bredgade

Jens Erik Frandsen oplyste, at han er blevet lokaludvalgets kontaktperson for Teknik- og Miljøforvaltningen på vejarbejdet, der nu sættes i gang i Bredgade. Gaden skal have en ny overflade.

 

Sankt Pauls Plads

Bent Lohmann oplyste, at A.P. Møller Fonden ikke vil give støtte til en forskønnelse af Sankt Pauls Plads. Han bad om forslag til hvilke fonde, man i stedet kan kontakte. 

 

Distortion 2021

Lars Vedel Jørgensen oplyste, at der i forbindelse med Distortion 2021 havde været et pop up-arrangement i et kirketårn på Sankt Hans Torv.

 

Byvandringer vedr. sorteringspunkter og begrønning 

Bent Lohmann og Marietta Bonnet oplyste, at Miljøpunkt Indre By & Christianshavn ønsker at samarbejde med lokaludvalgets medlemmer og suppleanter om byvandringer i hvert af de syv kvarterer, som lokaludvalget har delt Indre By op i. På byvandringerne skal man se på, hvor det er muligt at placere sorteringspunkter og hvor det er muligt med begrønning. Byvandringerne foregår i august 2021.

 

Turbinehallerne

Bent Lohmann oplyste, at en række lokaludvalgsmedlemmer har haft møde med repræsentanter for Thylander-gruppen om deres plan med Turbinehallerne. Der blev bl.a. talt om, hvordan det juridisk kan sikres, at bygningen ikke bruges efter midnat.

 

Møde med direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Bent Lohmann oplyste, at Restaurations-, Nattelivs- og Eventgruppen har møde med direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Esben Danielsen den 29. juni 2021.

 

Møde om Nina Bangs Plads

Bent Lohmann oplyste, at han deltager i et møde den 19. august 2021 med ejerne af ejendommene omkring Nina Bangs Plads. Det er Hines Nordics, som har foreslået mødet.

 

Sankt Hans Aften

Bent Lohmann oplyste, at han er blevet inviteret til at holde båltalen i Ørstedsparken.

Til top