Mødedato: 10.03.2022, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Borgermøde om kommunens budget for 2023 for så vidt angår Indre By

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at være vært for et borgermøde i perioden 9.-24. juni 2022 om kommunens budget for 2023 for så vidt angår Indre By.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg er vært for et borgermøde i perioden 9.-24. juni 2022 om kommunens budget for 2023 for så vidt angår Indre By, jf. løsningsafsnittet.
  2. at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til at planlægge og gennemføre borgermødet sammen med sekretariatet.
  3. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 25.000 kr. til borgermødet.

Problemstilling

Lokaludvalget får udkast til kommunens budget 2023 i høring i to omgange:

  • 9.-24. juni 2022
  • 18. august-5. september 2022.

Høringsmaterialet er som regel på et overordnet niveau.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget er vært for et borgermøde i perioden 9.-24. juni 2022 om kommunens budget for 2023 for så vidt angår Indre By.. Embedsmænd fra forvaltningerne i kommunen inviteres til at orientere om, hvad de vil indstille til politikerne at beslutte vedr. kommunens budget for 2023 for så vidt angår Indre By.

Derudover er det tanken, at der skal være debat mellem 2-3 politikere fra Borgerrepræsentationen om, hvad de mener, at budgettet for 2023 skal indeholde for Indre Bys vedkommende. De vil blive bedt om at nævne hvilke budgetnotater af interesse for Indre Bys beboere og erhverv, de har bestilt i forvaltningerne til at indgå i de politiske forhandlinger om budgettet.

Resultatet af borgermødet kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen af Indre By Bydelsplan.

Referatet af borgermødet kan vedlægges lokaludvalgets høringssvar om udkastet til kommunens budget for 2023.

Formanden foreslår, at lokaludvalget udpeger tovholdere til at planlægge og gennemføre borgermødet sammen med sekretariatet.

Økonomi

Det foreslås, at lokaludvalget afsætter en ramme på 25.000 kr. til borgermødet. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.

Videre proces

Borgermødet holdes i perioden 9.-24. juni 2022.

Som det ser ud nu, vil lokaludvalget i lokaludvalgsmødet den 9. juni 2022 skulle bemyndige formanden til indsende et høringssvar vedr. udkastet til kommunens budget for 2022.

Lokaludvalget kan vedtage sin ønskeliste til kommunens budget for 2023 i lokaludvalgsmødet den 18. maj eller den 9. juni 2022.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget er vært for et borgermøde inden den 9. juni 2022 om kommunens budget for 2023 for så vidt angår Indre By, jf. løsningsafsnittet. 
  2. Lokaludvalget udpegede formandskabet til at planlægge og gennemføre borgermødet sammen med sekretariatet.
  3. Lokaludvalget afsatte en ramme på 25.000 kr. til borgermødet.
Til top