Mødedato: 10.03.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Udpegning af deltagere til møde om beboerlicens

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal udpege repræsentanter til at deltage i et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om nye beboerlicenszoner for parkering.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Indre By Lokaludvalg udpeger 2-3 lokaludvalgsmedlemmer eller -suppelanter til at deltage i et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om nye beboerlicenszoner for parkering. Mødet holdes den 6. april 2016 kl. 17-19 i Teknik- og Miljøforvaltningens bygning på adressen Islands Brygge 37.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med Københavns Kommunes Budget for 2016, at antallet af beboerlicenszoner for parkering reduceres. Målet er at skabe større fleksibilitet for beboere i betalingsområdet.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan antallet af zoner kan reduceres (se bilag), som forvaltningen ønsker at kvalificere i dialog med lokaludvalgene. Derfor inviterer Teknik- og Miljøforvaltningen lokaludvalgene til et møde.

Mødet afholdes den 6. april 2016 kl. 17-19 i mødelokalet ’Ørestad’ på Islands Brygge 37. På mødet vil forvaltningen præsentere de foreløbige forslag til nye zoner samt indsamle lokaludvalgenes input til, hvor grænserne skal drages. Forvaltningen vil også fortælle om fremtidig håndtering af randzoner.

De nye beboerlicenszoner vil blive implementeret primo 2017.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget udpeger 2-3 lokaludvalgsmedlemmer eller -suppleanter til at deltage i mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen.

Økonomi

Intet

Videre proces

De udpegede repræsentanter orienterer lokaludvalget om mødets gang på lokaludvalgets møde d. 14. april.

Beslutning


  1. Lokaludvalget udpegede Henrik Anton Svendsen, Steen Juhl Olesen, Ole Bang, Ingolf Ibus og Kjeld A. Larsen til at deltage i et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om nye beboerlicenszoner for parkering.
  2. På forslag fra Bent Lohmann gav lokaludvalget deltagerne i mødet mandat til at foreslå forvaltningen

    • At Postgrunden bliver en del af Indre By-beboerlicenszonen

    • At beboerlicenszonerne og betalingszonerne får den samme geografiske afgrænsning.

    • At forbuddet for beboerne med beboerlicens i den nuværende Rød Zone til parkering i dagtimerne ophæves.

      3. På forslag fra Bent Lohmann orienterer lokaludvalgets deltagere om mødet i lokaludvalgsmødet den 14. april 2016.

Til top