Mødedato: 10.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Idékortet på lokaludvalgets hjemmeside

Indre By Lokaludvalg skal bekræfte, at arbejdsgrupperne har til opgave at sortere ideerne, som lokaludvalget modtager fra borgerne på idékortet på lokaludvalgets hjemmeside.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,at Indre By Lokaludvalg godkender,
  1. at lokaludvalgets arbejdsgrupper forbehandler ideerne, som lokaludvalget modtager på idékortet på lokaludvalgets hjemmeside.
  2. at forbehandlingen i lokaludvalgets arbejdsgrupper omfatter
    - frasortering af ideer, som ikke har interesse
    - mulighed for at foreslå lokaludvalget at tage stilling til ideer, som arbejdsgruppen finder interessante
    - kommentering på idékortet af ideerne, man modtager. 

Problemstilling

I mødet den 13. september 2012 besluttede lokaludvalget bl.a. følgende: 

  1. Lokaludvalgets arbejdsgrupper drøfter håndteringen af ideer fra borgerne på idékortet på lokaludvalgets hjemmeside.
  2. Til lokaludvalgets møde den 11. oktober 2012 kommer formanden med en indstilling fremgangsmåden for håndtering af ideer fra borgerne på idékortet på lokaludvalgets hjemmeside, baseret på drøftelserne i arbejdsgrupperne.
  3. Sekretariatet undersøger, om der kan oprettes en autosvar-ordning på idékortet.

Løsning

Byudviklingsgruppen og arbejdsgruppen om Børn og Unge/Kultur/Idræt har begge drøftet håndtering af ideerne på idékortet.

Det fremgår af referatet fra et møde i Byudviklingsgruppen den 24. september 2012, at "Vi bør behandle idéerne samlet på byudviklingsgruppens møder og samle op til et idékatalog, der kan lægges på hjemmesiden, gerne færdigformuleret af sekretariatet. De to næste idéer, der kommer inden næste møde, tages op som forsøg og forsøges besvaret/placeret."

Af referatet fra et møde i arbejdsgruppen om Børn og Unge/Kultur/Idræt  den 1. oktober 2012 fremgår følgende:
"Arbejdsgruppen synes ide-kortet er en god ide og bør bevares. Arbejdsgruppen vil fremover have
et fast punkt på møderne, hvor de ideer, der relaterer sig til gruppens virke, besvares.
Tovholder forfatter et standardsvar på få linjer. Standardsvaret sendes sammen med ide-specifikke bemærkninger (hvis der er nogen) til indsender. Dette enten som kommentar på ide-kortet eller via
e-mail – afhænger af lokaludvalgets beslutning omkring håndtering af ideerne. Arbejdsgruppen foreslår, at ideer, der synes at være reklame, ikke fjernes, men gives kommentaren "Denne ide synes at være reklame. Reklame frabedes på hjemmesiden". Samtidig skal der lukkes for kommentarer til ideen. At fjerne ideer, der har reklame-karakter kræver censurkriterier, som lokaludvalget pt. ikke har, og som gruppen anser for svære at udfærdige endsige håndhæve. Handling: Tovholder fremtsiller standardsvar til næste møde."

I fortsættelse at de to arbejdsgruppers drøftelse af idékortet, foreslår formanden, 
  • at lokaludvalgets arbejdsgrupper forbehandler ideerne, som lokaludvalget modtager på idékortet på lokaludvalgets hjemmeside
  • at forbehandlingen i lokaludvalgets arbejdsgrupper omfatter
    - frasortering af ideer, som ikke har interesse
    - mulighed for at foreslå lokaludvalget at tage stilling til ideer, som arbejdsgruppen finder interessante
    - kommentering på idékortet af ideerne, man modtager.

I det omfang det ønskes og der er ressourcer til det, vil sekretariatet være arbejdsgrupperne behjælpelig kommentering af ideerne mv. Formandskabet vil sammen med sekretariatet forbehandle de ideer, som ikke kan placeres i de arbejdsgrupper, som er virksomme.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Lokaludvalgets arbejdsgrupper forbehandler ideerne, som lokaludvalget modtager på idékortet på lokaludvalgets hjemmeside jf. ovenstående. 

Alle lokaludvalgsmedlemmer kan tilmelde sig servicen med meddelse på mail, som idekortet udsender, når en borger lægger en ide på idekortet.

Beslutning

Godkendt.
Til top