B-sag: Borgerdialog om behov for idrætsfaciliteter i Indre By
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 10.000 kr. af 2025-puljen til et borgermøde om idrætsfaciliter i Indre By. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Problemstilling
I mødet den 8. maj 2025 bemyndigede lokaludvalget Byudviklingsgruppen til at stå for en borgerdialog om hvilke behov, borgerne i Indre By har for idrætsfaciliteter i bydelen. Lokaludvalget besluttede, at Byudviklingsgruppen skulle komme med en indstilling til lokaludvalget med en plan for borgerdialogen og med angivelse af beløbet, som lokaludvalget skal afsætte til borgerdialogen.
Løsning
Fra lokaludvalgsmedlem Sally Mountfield, som er tovholder for Byudviklingsgruppen:
"Orientering om borgermøde om idrætsfaciliteter i Indre By
Formålet med mødet er at have et inddragende forløb om idrætsfaciliteter, hvor der kan komme et forslag til en plan, om hvordan vi kan arbejde med idrætsfaciliteter i Indre By.
Til borgermødet vil vi nævne hvordan der er arbejdet med en svømmehal på Israels Plads, men fokus for borgermødet vil være idrætsfaciliteter i hele Indre By. Hvis der er andre konkrete forslag til idrætsfaciliteter i Indre By, vil disse også blive nævnt på borgermødet.
Ønsket er at have en proces mellem flere aktører som arkitekter, folk, der arbejder med idræt og beboere, for at en mulig løsning kan føres ud i praksis og have lokal opbakning.
Dem fra lokaludvalget, der ønsker det kan deltage i tovholdergruppen i den videre planlægning.
Gruppen består pt af fire medlemmer. Der deltager tre fra byudviklingsgruppen: Sally, Peder og Bjarke. Derudover deltager en byplanlægger og arkitekt (Yaroslava, der kommer fra Ukraine og deltager i netværk i Arkitektforeningen), der hjælper med hvad vi skal tage højde for.
Der er lavet et spørgeskema, der ikke nævner lokaludvalget, som vil blive sendt ud til personer i området der har vist interesse for emnet idrætsfaciliteter i området omkring Israels Plads.
Målet er at få en fornemmelse af, hvad de enkelte lægger vægt på, så vi er bedre forberedt til en borgerdialog.
Dette spørgeskema kan også offentliggøres i lokaludvalget.
Om selve borgerdialogen
- I sidst oktober eller først november er der ønske om et møde før borgerdialogen mellem tovholdergruppen og interessenter med det formål at få afklaret hvilke tanker f.eks. repræsentanter fra DGI byen og Lokale og Anlægsfonden har om hvordan der kan komme flere idrætsfaciliteter i Indre By.
- I november ønskes det at selve borgerdialogen hvor alle kan deltage afholdes. Den skal holdes i november, da mange beslutninger tages i december og januar om det efterfølgende år.
- Der skal være et opfølgende møde i januar med, hvordan der kan følges op på borgerdialogen."
Økonomi
Det foreslås, at der afsættes en ramme på 10.000 kr. af lokaludvalgets 2025-pulje til borgermøde om idrætsfaciliteter i Indre By. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Videre proces
Byudviklingsgruppen holder lokaludvalget orienteret om fremdriften i planlægningen af borgermødet.
Bilag
1. Link til indstillingen og lokaludvalgets beslutning den 8. maj 2025 i sagen "Borgerdialog om behov for idrætsfaciliteter i Indre By":