Mødedato: 09.10.2025, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Mini-medborgerhus under Langebro

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter, om forpersonskabet skal gå videre med forslaget om et mødested/"mini-medborgerhus" under Langebro, som ses i afsnittet "Problemstilling".

Problemstilling

Medlemsforslag fra Mads Aarup:

"Vi i Stræderne og Strøgets Beboerforening har længe ønsket os et mødested/"mini-medborgerhus" herinde i Middelalderbyen.

Vi har helt konkret overvejet, om der kunne etableres et mini-medborgerhus under Langebro (på Indre By vandsiden, overfor hvor der skal være parkeringshus), der hvor MakerSpace "Under Broen" tidligere lå).

Vi hørte i foråret, at der måske er tanker om at etablere en Nærgenbrugsstation på netop den placering under Langebro. Siden har vi dog ikke hørt noget.

Måske er ideen om et mini-medborgerhus ikke i strid med ideen om en evt nærgenbrugsstation? De eksisterende lokaler kunne indrettes til begge formål.

Det vil  være en meget stor hjælp for os , hvis vi fx kunne afholde bestyrelsesmøder og mindre møder i et sådan "mini-medborgerhus". Hidtil har vi holdt sådanne møder privat, hvilket dog ikke er optimalt. Et "mini-medborgerhus" kunne benyttes af en lang række foreninger og organisationer.

Større beboermøder afholder vi typisk i lejede lokaler (fx HUSET, Bethesda, Miljøpunktet mv), men vores økonomi tillader ikke, at vi lejer lokaler til bestyrelsesmøder.

Vi er naturligvis bekendt med lokalerne i Kulturhus for Indre by (ved Nansensgade), men vi skal betale for leje (og det ligger langt fra os). https://kulturhusetindreby.kk.dk/

Vi har iøvrigt tidligere undersøgt RealDania projekt "vores sted" , hvor man kan få et "hus" til et mødested: https://www.voressted.nu/

Vi har mailet direkte med TMF direktør Michel Schilling om dette, men vi kan forstå, at opstilling af et sådan mødested, kræver mange tilladelser og dispensationer, så umiddelbart har vi ikke vurdert, at det var realistisk at gå videre med den ide.

Vi synes, det vil være rigtigt godt for borgerdemokratiet, hvis det kunne lade sig gøre at skabe et "mini-mødested" under Langebro. "

Mads Aarup har uddybet forslaget med en bemærkning om, at ovenstående forslag til placering af et mini-medborgerhus er et alternativ og anden prioritet til et endnu bedre forslag med det fine lille Kongelige Toldkammer ved siden af Langebro på Kalvebod Brygge.

Sekretariatet har orienteret Mads Aarup om, at Toldkammeret er privatejet jf. bilaget til denne sag.

Løsning

Lokaludvalget beslutter, om forpersonskabet skal gå videre med forslaget og i givet fald hvordan.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af lokaludvalgets beslutning.

Til top