Medlemsforslag om "Indre By Dag"
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg nedsætter en ad hoc-gruppe med 2. næstforperson André Hansen som tovholder, som skal skal udarbejde en indstilling til lokaludvalg om en "Indre By Dag" i maj 2027.
- at Indre By Lokaludvalg beder Kultur/børn/ældre/unge-gruppen under lokaludvalget om at udarbejde en skitse til et program for Indre By Dagen.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 40.000 kr. af sin 2027-pulje til Indre By Dagen. Det er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2027.
Problemstilling
Medlemsforslag fra André Hansen: "Jeg vil gerne indstille, at vi til foråret næste år laver en “Indre By Dag” inspireret af Christianshavnerdagen, som Christianshavn Lokaludvalg står for at arrangere.
Christianshavnerdagen er et ambitiøst foretagende, som de har brugt lang tid på at bygge op og de bruger en del penge på det. Jeg tænker ikke, vi behøver at starte så stort.
Mit forslag er, at Indre By Lokaludvalg vedtager, at det vil lave en Indre By Dag i Ørstedsparken i maj måned med det formål at skabe mere omtale for lokaludvalget og i det hele taget aktivere det lokale demokrati i højere grad. Jeg foreslog dette på vores bydelsplansseminar, hvor der var stor enighed om at gøre dette.
Der skal være underholdning på dagen, man skal have mulighed for at diskutere med arbejdsgrupperne eller deres tovholdere som minimum.
Derudover skal der serveres noget at spise og man kunne evt. invitere politiske talere. Sidst men ikke mindst kunne man uddele en pris til en forening eller godt foretagende i Indre By. Altsammen inspireret af Christianshavnerdagen.
Dette skal dog startes op mindre, så jeg foreslår, at vi sætter 40.000 kr. af vores puljemidler af til dagen i udgangspunktet. Jeg foreslår, at der enten:
1. Nedsættes en midlertid gruppe, der arbejder med at lave en præcis indstilling for dagens udforming
2. At Kultur/børn/ældre/unge-gruppen arbejder med at lave en præcis indstilling for dagens udformning."
Løsning
Lokaludvalgsformand Åge Staghøj foreslår, at lokaludvalget godkender medlemsforslaget.
Økonomi
Det foreslås, at lokaludvalget afsætter en ramme på 40.000 kr. af lokaludvalgets 2027-pulje til en Indre By Dag i maj 2027. Det er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2027.
Videre proces
Ad hoc-gruppen, som lokaludvalget nedsætter, udarbejder en indstilling om aktiviteten sammen med sekretariatet, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 10. december 2026.